Spies & Glistrup

Af: Carsten Riis Jensen
Pilou Asbæk og Nicolas Bro spiller fremragende, samtidig har filmen nogle nøgenscener, som ikke er i front, men som dog måske bør få flere til at fravælge filmen.

Det er ærgerligt, hvis et rygte om, at filmen skulle være halvpornografisk, afholder nogle med interesse for historien fra at se den. Jo, man ser gentagne gange Spies gå rundt med erigeret lem, omgivet af nøgne kvinder, men der er ingen eksplicitte sexscener, og den primære historie – om venskabet mellem Spies og Glistrup – er så meget i front i filmen, at nøgenscenerne til gengæld ikke er det. Dog bør det måske få flere til at fravælge filmen.

Jeg synes, at "Spies & Glistrup" er en god film for dem, som husker nogle af begivenhederne og de samfundsmæssige og politiske implikationer. Publikum i biografen var da også 50-plus.

De to hovedrolleindehavere, Pilou Asbæk og Nicolas Bro, spiller aldeles fremragende. Der er lagt timers studie af de rigtige personer ind i skuespillet, og deres indsats bør helt klart skaffe dem adskillige priser.

Første halvdel af filmen fortæller om, hvordan juristen Glistrup hjælper Simon Spies med at gøre Spies Rejser til et af danskernes mest foretrukne rejseselskaber. De har et godt og solidt venskab, og Glistrup kan, med sin store viden inden for jura, hjælpe Spies med at overtage det konkursramte Flying Enterprise. Men Glistrup vil mere end det. Han vil hjælpe mange flere end Simon Spies med at udnytte alle de juridiske smuthuller, slippe for at betale skat, osv. Og det er, hvad anden del af filmen handler om.

Simon Spies er også en dygtig forretningsmand – men på sin helt egen måde. Han er excentrisk levemand, og det udnytter han til at gøre Spies Rejser kendt. Simon Spies er ikke dum. Han ved, hvad han gør. Som han siger på et tidspunkt i filmen: "Jeg er ikke dum. Jeg har også læst psykologi".

Det er en afgørende pointe i filmen, mener jeg, at da Simon Spies godt kan se, at selskabet ikke har nok kunder, så bruger han sig selv som reklamesøjle, og han trykker på de knapper, som han godt ved, pirrer flertallet af danskerne – sex og eskapader – til at skaffe selskabet opmærksomhed.

På en bar arrangerer han sextest af en række nøgne kvinder, og han tilkalder Ekstrabladet med beskeden "Simon Spies er gået over gevind". Han ved, det skaber opmærksomhed. Han ved, at det er, hvad danskerne vil have. Og jeg mener, at det i bund og grund siger mere om flertallet af danskernes moral, end det siger om Simon Spies. Han gør, hvad han er god til. Han trykker på de rigtige knapper. Og danskerne sluger det råt, for det er det, de vil have.

På den anden side har vi Mogens Glistrup. Vi kender ham for hans holdning til statsapparatet, skatten og det offentlige system – og hans senere udtalelser om 'muhammedanerne'. Men Nicolas Bro fremstiller ham også som en hyggelig fætter, der har en loyal hustru og søde børn.

Om det passer med virkeligheden, kan jeg ikke afgøre. Glistrup blev i medierne i høj grad lagt for had, fordi han kaldte størstedelen af danskerne dumme – hvis de betalte skat til samfundet – og fordi han efter sin første tur i fængsel var med til at blusse fremmedhadet op.

Jeg vil næsten sige, at filmens egentlige "helt" må være Mogens Glistrups kone, Lene, spillet af Trine Pallesen. Hun er hans støtte, hun holder ham ud, også når han går langt over stregen.

Netop, da Glistrup står over for fængselsstraf, træder Spies i karakter som forretningsmand. Han forsøger at få Glistrup til at holde inde med sine juridiske og økonomiske kampe, og han vælger til sidst anonymt at 'angive' Glistrup og gå i pressen med, at Spies har det fint med at betale skat.

Filmen er god underholdning og fremragende spillet. Hvor frit den forholder sig til virkeligheden, kan jeg ikke bedømme, men ligesom andre anmeldere har jeg det sådan, at beskrivelsen af Glistrup er for idealiseret/idealistisk og for pæn. Vi får ganske vist sat et mere "menneskeligt" ansigt på Glistrup, men hvor meget skade han reelt gjorde, og hvor hadet han reelt var, ser vi ikke.

Der er stof til mange gode samtaler i filmen i forhold til Bibelens beskrivelse af og syn på forholdet til staten samt seksualetik.

Hvad er fx problemet med Glistrups anarkisme i relation til fx Paulus ord i Bibelen om, at "alle skal underordne sig under de myndigheder, som står over dem, for der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud, og de, som findes, er forordnet af Gud" (Romerbrevet 13,1)?

Hvad er problemet med Spies' selvpromovering i relation til, hvad Gud selv siger i Salme 75: "Jeg siger til de overmodige: Vær ikke overmodige, og til de ugudelige: Løft ikke hornet! Løft ikke jeres horn mod himlen, tal ikke frækt med knejsende nakke! Ingen fra øst eller vest og ingen fra ørkenen kan ophøje nogen. For det er Gud, der er dommer, den ene ydmyger han, den anden ophøjer han?"

Et andet vigtigt tema er det problematiske i at give folket, hvad folket vil have. Det er jo netop, hvad Spies gør, når han promoverer sit rejseselskab gennem sex og eskapader, og det er, hvad Glistrup tror, han gør, da han forsøger at overbevise folket om, at man ikke skal støtte staten og betale skat.

Bibelen gør det klart, også i bønnen Fadervor, at der er forskel på, hvad vi gerne vil have – og hvad vi har brug for. Det, vi har brug for, ved vi ofte ikke selv. Men Gud ved det, og derfor beder vi, ydmygt: "Ske din vilje (ikke min)."

---