Spiderwick fortællingerne

Af: Carsten Riis Jensen
Spiderwick fortællingerne er ikke en uundværlig film på dvd-hylden, men den er god for en eftermiddags underholdning med de lidt større børn.

Det vrimler med filmatiseringer af eventyrbøger. Det skyldes vel sagtens, at computerteknologien i dag gør det muligt at skabe disse eventyrverdener overbevisende.

Den seneste eventyrfilm, "Spiderwick fortællingerne", passer ind i rækken af lignende film, såsom Det gyldne kompas, Terabithia - et hemmeligt land og The Dark is Rising.

Baggrunden for den nye film er en række børne- og ungdomsbøger, skrevet af forfatterne Holly Black og Tony DiTerlizzi. Det er meget populære bøger, der næsten skriger efter en filmatisering.

Kort fortalt går historierne ud på, at der i vores verden er en usynlig verden, bestående af fantastiske væsener, som trolde, alfer og feer. Man kan kun se disse væsener, hvis de tillader det, eller hvis man bruger en særlig slags "brille". For mange år siden opdagede en mand, ved navn Arthur Spiderwick, denne usynlige verden, og han begyndte at nedskrive alt, hvad han fandt ud af, i en bog. Denne bog hedder Arthur Spiderwicks Field Guide. I den usynlige verden er der både gode og onde væsener. Det mest onde af disse væsener er den hæslige trold, Mulgarath. Trolden ønsker at få fat i Spiderwicks bog, fordi han med den viden, der er i bogen, kan få magten over de andre væsener og få magten i hele verden.

Historien i filmen begynder med, at en familie, bestående af en mor med sine tre børn, flytter ind i et gammelt hus, de har arvet efter deres – efter sigende – sindslidende tante. To af børnene, Jared og Simon, er tvillinger, og de spilles derfor begge af den samme skuespiller, Freddie Highmore, som vi kender fra "Charlie og chokoladefabrikken". Jared opdager ved et tilfælde et hemmeligt rum. I rummet ligger Arthurs Spiderwicks bog. Han åbner bogen, begynder at læse, og straks bryder ondskabens kræfter løs. Efterhånden inddrages alle tre søskende i eventyret og i kampen mod den onde Mulgarath.

Det er som sådan en rigtig god historie, med masser af spænding, trolde og feer, magiske væsker og så videre. Og filmen er da også tilpas interessant til, at både (lidt større) børn og voksne kan se den sammen. Og den unge skuespiller, Freddie Highmore, viser endnu en gang, at han er et fund. Han gør det rigtig godt.

En fascinerende ting ved filmen er, at man – i hvert fald som voksen – føler sig hensat til gamle dages Jim Henson film. Det var ham, der lavede Muppet Show, og som siden lavede de figurer og dukker, som er blevet brugt i rigtig mange eventyrfilm op igennem 1980'erne og 90'erne. Især kom jeg til at tænke på filmen "Labyrinth", mens jeg så "Spiderwick fortællingerne".

På den anden side må det være enormt svært at hitte på nyt og overraske, når der, som tidligere nævnt, udgives så mange eventyrfilm for øjeblikket. Derfor fremstår "Spiderwick fortællingerne" ikke som nogen stor eller uundværlig film på dvd-hylden, men den er da god for en eftermiddags underholdning med de lidt større børn.

---