ISRAELSKE SPIONER I BELGIEN
I en af filmens centrale scener afslører den pensionsmodne israelske Mossad-agent Adereth (Ben Kingsley) en fjendtlig spion gennem en samtale om en roman af John le Carré. I markedsføringen af filmen slog man på, at "Spider in the Web" er le Carré-agtig. Det skal nok passe, at de har brugt le Carré og hans agent George Smiley som inspiration, men der mangler en del i at nå det samme niveau i plottet og fortællingen.
Når det er sagt, så er der alligevel flere gode grunde til at se filmen. Man kan se den for at opleve, hvordan Ben Kingsley kan hæve en film fra at være halvdårlig til at være lidt mere end middelmådig. Han er et fund til netop denne rolle. Eller også er rollen skrevet til ham. Alle centrale skuespillere gør det i øvrigt godt. Der er lidt action, et par likvideringer og en biljagt, men filmen er mere karakter-drevet end den er handlings-drevet. Enkelte steder, som når vi skal lære om den perfekte belgiske ærtesuppe, bliver den lidt langsom. Filmen foregår i øvrigt næsten udelukkende i Antwerpen i Belgien, og personerne taler deres eget sprog. Det betyder, at vi ikke alene hører engelsk og lidt flamsk, men også hebraisk.
Mossad og ikke MI5
Man kan også se filmen, fordi man har en særlig interesse i Israel - som jeg har. Efterretningstjenesten er ikke det engelske MI5, men det israelske Mossad. En forfriskende variation. Agent Adereth har i nogle rapporter påstået, at Syrien er i gang med at fremstille ulovlige kemiske våben, som Assad ovenikøbet bruger mod sin egen befolkning. Hans chefer spørger efter uomtvistelige beviser, og ingen andre efterretninger tyder på, at det er rigtigt. Filmen indledes med et skilt om, at den er inspireret af virkelige hændelser. Hvor langt ind i handlingen det gælder, ved jeg ikke, men det er korrekt, at Syriens militær i borgerkrigen angiveligt bruge kemiske våben.
Adereths chef i Mossad (Itzik Cohen - kendt fra Fauda) mistænker den meget erfarne Adereth for at have mistet grebet om den profession, han har håndteret topprofessionelt gennem 40 år. De sætter derfor den unge og uerfarne David (Itay Tiran) til at holde øje med Adereth. Som en sidehistorie, der fylder en del, var Davids far en nær kollega til Adereth. Det tilføjer et kompliceret far-søn-forhold til filmens psykologiske side. Der er også romantiske toner i forbindelse med biologen Angela Caroni (Monica Belluci), der lægger an på Adereth - eller også er det modsat.
Tillid og nuancer
Det gennemgående tema er tillid. Hvem kan man stole på, og hvem lyver og manipulerer? Det er ikke et ukendt tema i spionfilm, men her trænger det ind i alle detaljer. Det bliver ikke mindre kompliceret, når den, man er nødt til at have tillid til, viser sig at være løgnagtig. Det er ikke en unuanceret film med ufejlbarlige helte og helt igennem onde skurke. Instruktøren Eran Riklis har før lavet film med nuancerede karakterer. Han instruerede Citronlunden, der balancerer fint i Palæstina-Israel-konflikten, og Zaytoun, der skildrer fællesskab på tværs af de grænser, der skiller jøder og palæstinensere.
Filmen er kommet på dvd og blu-ray.