Speed Racer

Af: Mikael Arendt Laursen
Er du action-junkie og mangler et seriøst kick, så læn dig godt tilbage i din favoritstol, spænd sikkerhedsselen og hold godt fast i begge armlæn: Speed Racer kører i absolut højeste gear!

Forestil dig en god blanding af Biler, Pod Race-scenen fra "Star Wars: The Phantom Menace", egernet fra "Over hækken" - efter at det har fået koncentreret koffeindrik - og spillet "TrackMania" – så ved du nogenlunde, hvad du kan forvente af filmen "Speed Racer"! Det går virkelig stærkt på alle måder i denne forudsigelige historie, som alligevel har sine positive sider. Filmen er lavet som spillefilm, men stort set alt andet end personerne er computeranimeret, og historiens tegneseriebaggrund fornægtes da heller ikke. Bortset fra, at der ikke er talebobler over personerne, så er hele filmens univers med figurer, farver, lydeffekter og handling taget direkte ud af tegneseriernes kulørte verden.

Handlingen er ret enkel. Det lille, familiedrevne racerteam med far Speed som teamchef og sønnerne Rex og Speed som kørere har gennem tiden klaret sig ganske udmærket, selvom det ikke har været sponsoreret og støttet af en stor, pengestærk virksomhed. Mens Speed er ganske ung, dør storebror Rex i en tragisk ulykke i et rallyløb, hvor det lader til, at reglerne er ret enkle: Den der kommer først i mål har vundet, og ingen midler er for grove til at opnå dette! Dødsfaldet slår den lille familie ud af kurs i en periode, men senere genopdager de deres fascination af motorsporten, og da unge Speed er et naturtalent bag et rat, genopstår familiens lille team med ham som kører.

Et talent som Speed er naturligvis interessant for de store sponsorer, så en dag får familien besøg af Mr. Royalton, der ejer en masse gigantiske firmaer og også har et racer-team. Han inviterer familien på besøg på fabrikken og gør der sit bedste for at imponere dem – i håb om, at Speed vil skifte til hans team. Kort fortalt afslår Speed og sikrer sig derved en magtfuld fjende, som ikke er vant til, at man sådan trodser hans ønsker.

Herfra tager handlingen for alvor fart, og vi følger Speed i sæsonens sidste store Grand Prix rallyløb - det løb, som blev fatalt for broderen Rex. Hvordan alting ender for Speed og hans familie, vil jeg på ingen måde røbe her.

"Speed Racer" er ikke nogen stor film, som vil sætte sig varige spor i filmhistorien. På sine egne betingelser fungerer den udmærket, men falder man ikke for de karikerede figurer, det ret simple plot og den til tider meget overdrevne tegneseriestil, vil man ikke få meget ud af at se den. Har man derimod stadig gode minder fra drengetiden med Matchbox- eller HotWheels-biler, racerbaner og nutidens mange hæsblæsende bilspil til computer og konsoller, så vil man helt sikkert sidde med et lille smil på læberne, når rulleteksterne gabende langsomt kører op over skærmen efter sidste scene. Filmens handling er et klassisk opgør mellem de gode (det lille, familiedrevne team med de gode værdier og sunde idealer) og de onde (storkapitalen, hvor begæret efter magt og penge er det eneste styrende). Og melodien gode møder onde, gode nægter at indlade sig med onde, onde bliver sure og gode vinder til sidst har vi hørt i utallige fortolkninger før. Se filmen, fordi du synes at fart og action er god underholdning og lad den være, hvis du for enhver pris ønsker, at en film skal rumme dybder, som vil gøre dig klogere på livet som sådan.

Og ja, jeg indrømmer det gerne: Jeg synes nu, den er meget sjov!

P.S. Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem Racer X og virkelighedens nu pensionerede Formel 1-kører David Coulthard, selvom de bærer næsten samme hjelm!

---