Spartacus

Af: Jacob Engholm Bøytler Rahbek
Historien om slaven, der gjorde oprør mod magteliten i den klassiske kamp for frihed. En fremragende film, der dog ikke kan skjule, at den er produceret i 1960.

Den lille mands kamp mod systemet, slavens kamp for frihed, mandens kamp for kærligheden. Det er nogle store og klassiske dramaer, der gennemsyrer denne klassiske film. Spartacus er navnet på en slave, der er solgt som gladiator, og som under gladiatortræningen står i spidsen for et oprør mod sin romerske ejer, et oprør, der ryster den romerske magtelite. Filmen foregår omkring år 73 f. Kr. og bygger på virkelige hændelser, dog blandet med fiktion. Kirk Douglas optræder i hovedrollen som Spartacus, og filmen er komplet restaureret i forhold til den originale udgave.

Tiden som slaver skildres i filmen med gru, og denne umenneskelige livssituation vil nok få de fleste til nærmest at opgive ævred og blot gøre, som der bliver sagt. Spartacus har dog beholdt lidt kampgejst på trods af den trøstesløse tilværelse i fangenskab. Hurtigt stikker han ud fra mængden og bliver lagt mærke til, både da han arbejder som slave, og da han senere bliver solgt som gladiator. Livet som gladiator er barskt, og da Spartacus, stik imod de almindelige regler, bliver udvalgt til en kamp for livet, overlever han ganske mirakuløst, da hans kampfælde undlader at slå ham ihjel, og i stedet ofrer sit eget liv. Kampen for livet, og værdien af dette, er et gennemgående tema i filmen, hvor slaverne og gladiatorernes liv tydeligvis ikke vurderes som værende værdifuldt. Det giver stof til eftertanke, for hvordan er det muligt at få det forhold til andre mennesker, som magteliten har til slaverne og gladiatorerne? De regnes udelukkende som arbejdskraft og værktøj til underholdning, og man undres gang på gang over denne uværdige og fuldstændige umenneskelige konstruktion, der desværre har været virkelighed.

Da Spartacus og de andre gladiatorer gør oprør og overmander soldaterne på gladiatorskolen, bliver det startskuddet til kampen for frihed. I løbet af kort tid samles, trænes og udrustes en stor slavehær, der slår de forskellige hærfraktioner, magthaverne i Rom sender imod dem, ned. Efterhånden som slavehæren vokser sig større, stiger frygten i Rom, hvor det politiske spil ruller, og magtkampene folder sig ud. Filmen giver her et interessant indblik i datidens politiske liv, hvor det først og fremmest handler om at rage sig så meget magt og så megen rigdom til sig som muligt. Der indgås studehandler på kryds og tværs, altid med fokus på personlig nyttemaksimering.

Imens den politiske elite udfolder magtspillet, kæmper Spartacus for at gøre sin hær klar til kampene, mens hæren langsomt rykker tværs gennem Italien mod Sicilien, hvor han har aftalt med de lokale pirater, at slaverne kan anvende deres skibe til at flygte ud af landet, og dermed opnå den ultimative drøm – frihed!

Sideløbende med slavehærens udvikling følger vi den obligatoriske kærlighedshistorie, hvor Spartacus langt om længe genforenes med Virinia, som han - lidt utroværdigt - er blevet forelsket i blot ved at kikke efter. Følelserne er dog gengældte, og alt er fryd og gammen. Særligt da Virinia fortæller, at hun er gravid, er ikke et øje tørt … Men med kærlighedens indtog øges også sårbarheden og frygten for at dø, et konstant aktuelt tema i en film som denne. Kampen for frihed opleves nu af Spartacus som endnu mere meningsfyldt, da han nu kan føre den dels for sig selv og dels for Virinia, men i høj grad også for sin nyfødte søn.

Filmen er spændende, og på trods af længden på over tre timer, føles den ikke langtrukken. Der er dog tale om en gammel film, og for mig er det dens helt store problem. Kulisser, tempo, effekter og til dels monologerne bærer præg af, at filmen har 50 år på bagen. Det storslåede kan ingen dog fjerne fra filmen, ligesom dramaet er intenst og vedholdende. Begge dele kan dog findes bedre i nyere film som "Braveheart" og "Gladiator", der på mange måder minder om denne film. Hvis man tager filmens produktionsår i betragtning er der helt sikkert tale om en fremragende film, men sat over for mere moderne film mister den dog et par stjerner.

---