Son of God

Af: Carsten Riis Jensen
Redigeret version af tv-serien "The Bible". Første halvdel af filmen viser korte sekvenser af Jesu liv, mens sidste del skildrer påskeugens begivenheder mere dybdegående.

BERETNINGEN OM JESUS
Ægteparret Roma Downey og Mark Burnett har gjort en kæmpe indsats for at overføre de bibelske beretninger til moderne tids TV-medie. Det gjorde de i form af TV-serien "The Bible: The Epic Mini-Series", som med dygtig fortællekunst og flotte computerskabte effekter genfortalte en række af de vigtigste begivenheder fra Bibelen. Du kan læse en anmeldelse af hele TV-serien The Bible.

TV-serien var en stor succes, og nu er de gået i gang med at fortælle om de første kristne, med fokus på Apostlenes Gerninger, i en ny serie," A. D. The Bible Continues", som kommer på amerikansk TV påsken 2015. I mellemtiden har de taget de 3 afsnit fra "The Bible" om Jesus og klippet dem sammen til en spillefilm, på lidt over 2 timer. Det betyder, at har man set serien "The Bible", så har man sådan set også set "Son of God", bortset fra, at der er føjet lidt ekstra scener til og historien fortælles fra en bestemt disciples vinkel.

Det er naturligvis stort for os i Danmark, at denne film nu står på salgshylderne med danske undertekster i stort set alle videoforretninger. Det samme gælder hele TV-serien "The Bible", som fås på både dvd og Blu-Ray. Det er, efter min mening, en stor gave til den danske kristenhed, at disse film distribueres og sælges i Danmark – og oven i købet i almindelige videoforretninger.

Spørgsmålet for mig er, om "Son of God" er en erstatning for alle tiders mest kendte Jesus-film, nemlig Zefirellis klassiker, Jesus af Nazaret? Svaret på det spørgsmål er: både-og.

Filmen "The Son of God" er relativt ukontroversiel. Der er ikke lagt en politisk tolkning ned over evangelieteksterne, og man forsøger heller ikke at gøre Jesus mere "dennesidig", som det fx er tilfældet i The Passion (ikke af forveksle med Mel Gibsons The Passion of The Christ) og i The Last Temptation of Christ og Jesus (Mary, Mother of Jesus) med Christian Bale.

Man skal dog, når man ser såvel "Son of God" som hele TV-serien "The Bible", være opmærksom på fortællegenren: Man vælger at fokusere på enkeltpersoner og dels fremhæve dem som helte, og dels lade dem repræsentere en hel gruppe af personer eller en række vidt forskellige personer. Det kender vi fra den danske TV-serie "1864", hvor instruktøren lod biskop D.G. Monrad være en sammensat person af vidt forskellige datidige politikere.

Det samme sker i "Son of God", hvor disciplen Peter er i fokus og fremstår som prototypen på en discipel, mens de øvrige disciple er mere i baggrunden. Det ses klarest i den scene, hvor Jesus er med Peter ude at fiske. I den bibelske beretning er der flere i båden, og de tilkalder en båd med andre for at hjælpe med fangsten, men i "Son of God" er Peter alene i båden med Jesus og står for hele fangsten og dialogen med Jesus. Det gælder også gruppen af farisæere, hvor vi får præsenteret dem alle i form af én farisæer, som er i fokus hele filmen igennem, mens de øvrige er mere i baggrunden.

Så vil jeg sige, at ingen skal være i tvivl om, at ægteparret Roma og Mark har ramt plet med deres visuelle udtryk og råhed i fortællestilen. De unge og konfirmander, jeg har vist TV-serien "The Bible" for – og dermed jo faktisk også indholdet i "Son of God" – er vilde med den.

Den danske udgivelse af "Son of God" er ramt af samme store problem som flere andre film fra det amerikanske, kristne filmmarked, nemlig nogle meget ubehjælpelige undertekster: Jeg er meget i tvivl om, hvorvidt de danskere, der har lavet underteksterne, overhovedet har kigget i det bibelske kildemateriale, da de har lavet underteksterne. Det er sine steder simpelthen ringe oversat!

Filmen "Son of God" er, som nævnt, sekvenser klippet sammen fra en TV-serie, men man har dog gjort meget for at gøre det til en selvstændig film: Filmen begynder med slutningen, nemlig med, at man ser disciplen Johannes i eksil på Patmos. Han ser tilbage på sin vandring med Jesus, og det er Johannes, der er filmens fortæller.

Endelig vil jeg sige, at "Son of God" qua sin relativt korte spilletid (lidt over 2 timer) kun giver korte glimt fra Jesu liv: Den første time består af korte sekvenser fra hans liv, og dernæst i den næste time, gås der mere i dybden med påskeugens begivenheder. Her adskiller den sig naturligvis meget fra klassikeren "Jesus af Nazaret", som med en spilletid på 6 timer kommer langt mere grundigt ind i fremstillingen af Jesu liv.

Men jeg vil under alle omstændigheder anbefale "Son of God", medmindre du hellere vil bruge hele TV-serien, "The Bible", som er lidt af et mesterværk.

Bemærk også ekstramaterialet på "Son of God", som dels viser, hvordan filmen er lavet, og dels indeholder reklame for forskellige kristne organisationer. Bestemt ikke noget du ville finde på en dvd med "Jesus af Nazaret"-filmen.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---