Someone Like You

Af: Ketty Dahl
Arkitekten Dawson mister sit livs kærlighed, London, og tager på en rejse for at finde tvillingesøsteren, som hun blev skilt fra ved fødslen. Kan man elske igen, når man mister sit livs kærlighed?

EN HEMMELIG SØSTER 

C. S. Lewis sagde: ”Hvis du elsker dybt, kan du blive slemt såret, men det er stadig det værd.”

Dawson er forelsket i pigen, London, men da hun pludselig dør, falder hans liv og verden sammen, og hans tro sættes på en hård prøve. Da det senere viser sig, at London havde en hemmelig søster, beslutter han sig for at finde denne søster. Hvad der senere sker, skal ikke afsløres her, men da det er en hjertevarm lovestory, er det måske ikke så ugennemskueligt.

Et embryo er et menneskeliv
På trods af den meget dominerende følelsesunderlægningsmusik, der ledsager historien lige rigeligt hele vejen igennem, er det faktisk også en historie, der stiller dilemmaer og spørgsmål op, som giver stof til eftertanke. Det viser sig nemlig, at London var et reagensglasbarn, og hendes forældre fik taget ikke bare ét embryo, men to embryoer ud, hvorefter de gav det andet embryo væk til et barnløst ægtepar. Andi, Londons søster, er altså hendes tvilling, og filmen får fint fortalt, at et embryo netop ikke bare er et potentielt menneske, men et sandt menneskeliv med potentiale.

En velkendt, men god filmopskrift
Filmen er baseret på en roman af Karen Kingsbury, som har lavet flere kærlighedsdramaer. Det er en film, der berører rigtig mange temaer som tro, død, sorg, kærlighed, organtransplantation, adoption og ”hvad er et menneske”, og det er rigtig fint, men samtidig er det også en klassisk amerikansk lovestory, hvor vi tages ved hånden og føres sikkert igennem uden den store uforudsigelighed eller kolbøtter. To timer er selvsagt ikke nok til at komme under huden på hverken karaktererne eller de mange dilemmaer i en film, der bringer så komplekse følelsesmæssige problemstillinger op. Netop fordi det heller ikke er filmens ærinde at gå i dybden med problemstillingerne, ja, så er to timer måske faktisk lige i overkanten i selskab med Dawson og Andi. Men som romantisk og sober kærlighedsfilm, hvor man tager den for det, den er, fungerer den helt fint. Romantikken får lov at folde sig helt ud, man kniber en tåre og ikke at det kommer som den store overraskelse, men alt ender godt. Det kunne godt have været en Hallmark-film, og det behøver der heller ikke at være noget i vejen med. Ikke alle film behøver at være socialrealistiske dramaer, sommetider har man bare brug for en god fredagsfilm med gode, sunde værdier og gode mennesker, og ja, det leverer den.

Kan ses på Blockbuster.dk

---