Solstorm

Af: Henrik Højlund
Da der bliver begået et mord i en kristelig sekt, konfronteres skatteadvokaten Rebecka med sin fortid i sekten.

Den svenske film "Solstorm" - baseret på Åsa Larssons roman af samme navn - er en thriller bygget op omkring en cocktail af sekterisk religiøsitet i en geografisk udkant af Sverige (Kiruna), utroskab og pædofili, magtbrynde og bedrag, en frafalden, der vender tilbage til sit udgangspunkt og selvfølgelig: mord.

Den frafaldne Rebecka, som nu tilhører det bedrestillede borgerskab i hovedstaden, kaldes tilbage til opvækststedet af en gammel veninde, hvis bror er myrdet. Broderen var en overgang Rebeckas kæreste og var tillige den succesfulde prædikant i en kristelig sekt af stærkt karismatisk, frikirkeligt tilsnit.

Rebecka vikles ind i sit tidligere livs fortrædeligheder, fortrædeligheder som så vist ikke er aftaget med årene. Og skatteadvokaten Rebecka får rollen som detektiv for opklaring af den særdeles spegede og rådne sag.

Havde filmen været fjernsynsprogrammets krimi–tilbud onsdag aften, er jeg tilbøjelig til at tro, at tilfredsheden ville have været rimelig høj her i huset. Den nærmer sig i så henseende det vanligvis høje, svenske tv-krimi-niveau (eksempelvis "Beck"), med et godt overraskende tvist til sidst. Men som selvstændigt filmværk synes jeg ikke, den holder niveau. Dertil er der for mange usandsynligheder, et par thriller-klichéer for meget, og særlig tematikken får for meget på alle tangenter, dette lidt for letkøbte miks af religion, seksualitet, magtbrynde og mord. Den opskrift er lidt for udtjent. Og jeg nægter ikke, at det er ret plagsomt endnu engang at se religiøsiteten udstillet som lummer råddenskab bag den hengivne og glade facade. Den omstændighed, at det drejer sig om et temmelig ekstremt kristeligt miljø, formilder nok lidt, men man kan godt blive en smule træt alligevel.

Der er dog måske en ret god forklaring på, at en svensker har kastet sig over opskriften igen. For få år siden vakte en svensk mordsag temmelig stort røre. Der var tale om mordet på en kvinde, hvis mand var præst i en frikirke. Manden viste sig at være direkte involveret i mordet, og efterhånden afdækkedes et menighedsliv præget af flere af de samme ingredienser som "Solstorm".

Uanset at man kan føle sig træt af endnu engang at få trukket denne hest ud af stalden, kan det altså ikke nægtes, at der også i vor tid, på vore breddegrader, findes kristeligt, sekteriske miljøer, som rummer stof til mere end én thriller. I dansk sammenhæng kunne man godt forledes til fornemmelser i den retning ved de forlydender, der for nylig kom frem i medierne omkring den kristelige sekt "Faderhuset".

---