So This is Christmas

Af: Per Breindahl
Et fint lille juleeventyr uden julegaver, glimmer og juletræ – men med modgang og svigt, der vendes til kærlighed og tilgivelse.

ET JULEEVENTYR UDEN KUNSTIGT GLIMMER
Ashley Young (Lexi Ainsworth) er en teenager der i sin flugt fra problemer i familien hænger ud i barer, drikker sig fuld og så småt også er begyndt på butikstyverier. Familien er sammenbragt: Ashley og hendes far Bill (Erik Roberts), samt stedmoderen Sharon (Vivica A. Fox) og hendes søn Jason (Titus Makin Jr.) – ingen af dem trives særlig godt med hinanden.

Farens forretning er der ikke mange penge i, stedmoderen bruger sin tid som miljøaktivist og stedbroren er ved at blive mere og mere afhængig af narko. Men midt ind i denne familie på vej mod sammenbrud kommer pludselig – ud af ingenting – håndværkeren Mac (Bryan Massey) med forunderlige evner. Ud over at reparere huset, griber han også ind i den lille families liv.

Han får sat Ashley i gang med at instruere et krybbespil med 17 herbergsbørn. Manuskriptet må hun selv skrive: Værsgo, her har du en bibel, find Lukasevangeliet kapitel 2 og gå så i gang!

Den narkoramte Jason tager det lidt længere tid at nå ind til. Her må vi gennem en uønsket graviditet og et skuddrama først. Men også hos Jason, er det Mac der sætter tingene på plads.

Og jeg røber vist ikke for meget af handlingen ved at fortælle, at inden vi når frem til filmens finale, det store krybbespil, er Bill og Sharons forhold også ordnet og andre vildfarne sjæle har også fået sat deres tilværelse på plads. Et rigtigt juleeventyr skal da ende godt!

Filmen er produceret af et lille uafhængigt produktionsselskab Foster Entertainment, der på deres hjemmeside siger, at de tror på helte med karakter, at de tror på, at godt vil sejre over ondt, og at de tror på, at det er på tide, at underholdning får en positiv indflydelse på vores kultur.

Rigtig meget tyder på, at de også tror, at disse positive værdier skal findes i troen på Jesus Kristus: Det vises næsten for kraftigt på filmen: Her er bøn, kristne kors, bibelcitater, et langt krybbespil tro mod evangeliet – og ikke mindst en omvandrende håndværker, der meget tydeligt er et billede på Jesus selv. Og skulle der være nogle, der ikke har forstået det, siger han selv sidst i filmen "Universets største mand var en simpel snedker. Hans liv forandrede alting."

Filmen skal have rigtig mange stjerner for, at den tør tage den kristne jul alvorlig – her er ingen pakker, glimmer, rensdyr og røde julemænd. Her er det julen, det drejer sig om: Juleevangeliet, der kan forvandle menneskers rodede liv i en kaotisk verden. Evangeliet, der kan give håb og trøst, nåde og tilgivelse.

Jeg blev grebet af filmen og dens univers, og ikke mindst dens mod til at lægge regulær forkyndelse ind i en underholdningsfilm - men der er desværre smurt lidt for mange kristne symboler og citater på til, at det virker helt autentisk – i hvert fald i en dansk sammenhæng. Jeg kunne ønske, at jeg ville ligge og citere fra Salmernes Bog, hvis jeg var skudt i maven og frygtede at dø – men det er nok mere sandsynligt, jeg ville ligge og skrige af smerte eller kæmpe for at lukke såret.

Jeg håber, filmen får sin udbredelse og får et publikum ud over kristne rækker, men jeg kan godt frygte, at mange vil føle, at den direkte form går over stregen. Men skal man vise en julefilm for en flok unge, kunne "So This Is Christmas" være et godt bud. Især hvis filmen følges op med en snak om, hvad julens budskab egentlig er – og hvordan dette budskab har sin betydning i vores tid.

PS: Et rigtigt stort minus til de, der har lavet filmens omslag: Når nu alt det kunstige glimmer er helt væk fra filmen, hvorfor skal filmen så sælges med juletræ, stjerner og røde bånd. Det er ikke det, denne film står for!

---