THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray
THE NOTE nu på dvd igen
DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15
GLADIATOR ii i biografen
den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay
THE APPRENTICE i biografen
DET SIDSTE TOG
Hele jorden er frosset til minus 120 grader. De eneste overlevende er i et gigantisk tog, der konstant kører rundt om jorden. Toget hedder Snowpiercer, og jernbanen rundt om jorden er finansieret af multimilliardæren Mr. Wilford (Sean Bean) – mens planlægning og udførelse for en stor del skyldes Melanie (Jennifer Connely). Toget er opdelt i flere sektioner, alt efter hvor dyre billetter, man har betalt – eller man har måske ikke købt billet, men leverer i stedet sin arbejdskraft for at få lov at være med. I bunden af toget (kaldet "halen") er de "blinde passagerer". Her befinder blandt andet Layton (Daveed Diggs) sig. Selve togets indretning og den voldsomme frosts indvirkning skaber nogle muligheder for beskrivelser og effekter, der i hvert fald for os mere teknisk-fysisk orienterede er et absolut plus, som hæver denne serie over mange andre apokalyptiske serier.
Klassekamp
Et gennemgående tema er toget som et koncentreret billede på hele nutidens verdenssamfund, med overklasse, middelklasse, underklasse og de aller-nederste. Kampen for at komme opad og den tilsvarende kamp for at fastholde de privilegerede pladser udfoldes på mange måder. Kampene ses i dette univers tydeligt i deres groteske misforhold til det vigtigste: her er de eneste mennesker, der stadigvæk lever. Og alligevel slås de alle for at leve så godt som muligt, selv om deres overlevelse i det hele taget afhænger af, at de samarbejder og hjælper hinanden. Moralen til nutidens verdenssituation er ikke svær at udlede. Religion spiller ikke den store rolle på toget – i hvert fald ikke som noget, man opdeler sig efter og slås for. Der er godt nok en præst og en slags kirke, men det er meget utydeligt, hvad der tilbydes der. Derimod er det tydeligt, at enkelte har en kristen tro og søger styrke i den.
De mange relationer
Ud over det store gennemgående set-up rummer de to sæsoner rigtig mange personbeskrivelser, som udvikles gennem mangeartede relationer. Forældre-børn, elskende par, faggrupper, for eller imod Mr. Wilson, skal jeg hytte mit eget skind eller hjælpe de andre osv … Uden dette store og varierede udbud af personer og relationer ville man gå død i den evige togtur længe før sæson to var kørt af skinnerne. Men netop alt dette giver en voldsom underholdende tur på Snowpiercer. I sæson to udvides horisonten endda, men jeg skal ikke afsløre hvordan. Slutningen lægger totalt op til en sæson tre, der da også er på vej.
Helte og skurke
Det er tydeligt, at fx Melanie og Layton er helte. Men samtidig er de yderst menneskelige og dermed ufuldkomne. Den samme spænding finder man ikke hos skurkene – i hvert fald ikke over-skurken: Mr. Wilford. Han fremstilles som 100% magtsyg psykopat, der er i stand til at gøre de modbydeligste ting mod andre, bare det tilfredsstiller hans egne behov. Som så mange andre magtmennesker formår han at være populær hos mange, mens dem, der ser bagsiden, afskyr ham. Det fremstilles også tydeligt, hvordan en sådan psykopat kan nedbryde andre mennesker og gøre dem til viljeløse slaver. Endvidere fremstilles spændingen mellem at leve under en "samfundsorden", hvor tingene blot fungerer - og utilfredse personer bare forsvinder - og så at leve i et demokrati, hvor alt ikke kan være 100% effektivt, men hvor man til gengæld kan ånde frit. Humor og romatik findes bestemt også i serien – men det er spændingerne og konfrontationerne, der får hjulene på toget til at rotere. Der er voldsomme scener – især i deres psykiske brutalitet og iskolde glæde over at påføre andre smerte. Mængden af blod er begrænset – men mængden af ondskab er stor. Der bliver færre og færre passagerer på Snowpiercer – men dog nok til en fortsættelse af sæson tre.
Ligesom filmen Snowpiercer (2013) er også serien baseret på den grafiske roman af samme navn af Jacques Lob.
Kan ses på Netflix.