• DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

Tema

12.07.2013

Smashed

Af: Per Breindahl
Fest, musik og masser af alkohol er det vigtigste i Kate og Charlies forhold. Men en dag får Kate nok at løgnene, skammen og tømmermændene.

"Jeg vil gerne kunne tage en øl uden at tømme kassen eller … tisse i sengen. Hver gang jeg drikker, sker der vist noget forfærdeligt. Og det, der plejede at være så morsomt, - er ikke rigtigt sjovt længere. Det hele er gået fra pinligt til skræmmende, så … Jeg er lidt bange." Sådan fortæller filmens hovedperson Kate ved sit første møde i Anonyme Alkoholikere (AA).

Kate har altid drukket. Hendes mor drikker. Hendes mand Charlie drikker. Både Kate og Charlie har arbejde – hun som lærer, han som journalist - men så snart det er fyraften, står den på fester med masser af alkohol. Og sådan har det været siden Kate var ung.

En dag revner facaden – Kate kaster op foran den 1. klasse, hun underviser. Tømmermændene var for kraftige, og sprutten, hun tog for at reparere skaderne, ville op. Med en lille nødløgn om, at hun er gravid, forsøger Kate at forklare episoden, men herfra bliver Kates udskejelser bare mere og mere skræmmende.

En kollega gennemskuer hende og inviterer Kate med til AA. Her finder Kate hjælp til at slippe ud af sit misbrug, og hun får nye venner, der ikke drikker. Men kan forholdet til Charlie holde til, at Kate stopper med at drikke? Vil Charlie ændre sit liv? Og hvordan får man gjort op med alle løgnene? Er Kate i stand til at håndtere konsekvenserne af sin modige beslutning? Det er nogle af spændingspunkterne i denne film.

Filmen er en fortættet lille handling, der foregår mellem nogle få mennesker: Vi følger hovedpersonen Kate tæt både før og efter, hun beslutter at stoppe med at drikke. Mary Elizabeth Winstead, der spiller Kate, viser os en pige der både kan være forførende og charmerende, når hun er lidt fuld, men som øjeblikket efter kan være utålelig, grov i sproget og ulækker, når hun ikke længere kan kontrollere sig.

Filmen giver et forfriskende anderledes billede af at have et alkoholproblem end det, vi ser i de fleste film, hvor alkoholikere ofte fremstilles som ældre mænd på samfundets bund. Her møder vi en ung kvinde, der langt hen ad vejen ser ud til at fungere, som har et lærerjob, hun er glad for, og som forstår at more sig i sin fritid.

Derfor er filmen vigtig – mange flere velfungerende med misbrugsproblemer vil kunne identificere sig med Kate, og andre vil ved at se denne film få lettere ved at gennemskue mennesker, der lever som Kate og tilbyde dem hjælp.

Filmen har mange budskaber. Et af de vigtigste er, at man kan lægge et alkoholmisbrug bag sig, hvis man er klar til det og får hjælp. Et andet vigtigt budskab er, at vi alle løber rundt med en rygsæk af problemer, udfordringer, forkerte handlinger mod andre – godt illustreret gennem nogle af bipersonerne i filmen. Selv om alkoholen ikke længere slavebinder, betyder det ikke, at alle andre problemer er løst.

En af personerne i filmen kommenterer dette med, at forskellen mellem andre mennesker og tørlagte alkoholikere er, at alkoholikerne har fået nogle værktøjer at arbejde med. Her refereres til de 12 trin, der grundpillerne i AA's metode.

Udviklingen af 12-trinsmetoden er beskrevet i en anden film When love is not enough. Man kan sige, at mens "When Love i not enough" beskriver, hvordan metoden blev udviklet for 100 år siden, så viser "Smashed", hvordan metoden hjælper alkoholikere den dag i dag.

Man kunne ønske, at Kate og hendes lidelsesfælder også måtte oplevee den frigørelse, der ligger i den kristne tilgivelse og nåde, men tro er ikke et tema, der tages op i filmen.

Overskriften på denne anmeldelse refererer ikke til filmens kvalitet. Jeg vil gerne anbefale "Smashed" til en debataften. Med sine kun fem kvarter, er der også plads til en drøftelse bagefter. Der er mange steder at tage afsæt i en drøftelse, der hurtigt kan føres over i den alkoholkultur, vi selv har. I Danmark. I dag.




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer