Slow West

Af: Finn Andersen
En far og en datter er på flugt i Amerika. Efter dem følger datterens beundrer Jay og revolvermanden Silas, men bag dem følger en flok barske dusørjægere. Scenen er sat til en moderne western.

EN MODERNE WESTERN

En skotte og hans datter, Rose, må flygte til Amerika, efter han er blevet eftersøgt for en forbrydelse. Der er udlovet en stor dusør for at fange dem, død eller levende. Men den unge aristokrat, Jay, og Rose, har et godt øje til hinanden, og Jay drager efter dem, på jagt efter den kvinde, han elsker. Jay er ung og uerfaren med skovene og de indfødte, men er heldig at få hjælp undervejs af den hårdføre cowboy Silas. De to er et godt par, den unge uskyldige og godtroende Jay – og den hårdføre Silas, som nok er hjælpsom, men det skjuler måske hans virkelige ønsker? Men Jay er ikke den eneste, der er på udkik efter Rose og faren. I hælene af Jay og Silas er en flok barske dusørjægere.

Mange barske scener
Bagsideteksten lover en stor film om kærlighed og voldsom død - i ægte Tarantino-stil. Det oplever man særlig i den meget rå afslutning. Men det er også en langsom western – der lever op til sin titel. En ’klog’ film – man skal forestille sig en roadmovie på hesteryg, hvis det er muligt. En roadmovie er ofte i afsnit eller ’scener’, og det fornemmes ganske meget her.

Der er lidt tegnefilm over nogle af scenerne – særlig i landhandelen og i Rose og hendes fars hus. "Slow West" er en moderne western, der maler scenerne for os. Moderne, fordi opbygningen ikke er som i John Waynes film – og fordi teknik og miljø ikke helt er, som vi forventer det i en western. Der er flotte billeder, selvom filmen ikke er optaget i bredformat, som de store film er. Lydsiden støtter den moderne western, og særlig i slutscenen er der et klimaks i lyd, billeder og handling.

Men hvad handler filmen om?
Filmen er ikke om dusørjægere, men måske mest en absurd, melankolsk fortælling, som springer fra sort komedie til pludselig vold. Der er en grufuld ildkamp i en købmandshandel – som kan ses i flere andre film. Der er en drømmende fortælling om revolvermænd og folkefortællinger. Der er en lidt spøgelsesagtig scene, hvor en indiansk boplads og begravelsesplads er med. Eller hvor de to ridende møder et lille sort musikband ved vejsiden.

Den gode og den onde
De store emner som kærlighed, ondskab og godhed veksler i filmen - med et typisk humanitært syn på tilværelsen. Vi får ingen forklaring på, hvorfor Jay skal så meget igennem, og han synes også selv at være lidt tvivlende og uvidende. Det er tydeligvis også her instruktørens syn på tilværelsen ligger. Desværre er der ikke noget sted, hvor en anden virkelighed præsenteres.

Man kan godt sidde tilbage med en flad fornemmelse efter at have set filmen. Var det spild af tid? Ville jeg hellere have set en 'gammeldags' western? Det var først dagen efter, at jeg opdagede de kvaliteter, der alligevel måtte give 4 stjerner... måske efter en måned, får jeg lyst til at se den igen.

---