Slaget ved Schelde

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Efter D-dag havde de allierede brug for adgang til havnen i Antwerpen for nemmere at kunne forsyne de allierede hære i Holland. Men tyskerne havde stadig magten omkring Schelde-deltaet, der fører ind til Antwerpen.

DET UKENDTE SLAG 

"Når I har ryddet sejlruten til Antwerpen, fortsætter I direkte mod Berlin." Sådan lød den optimistiske besked til de canadiske tropper, som Montgomery i efteråret 1944 befalede at rydde sejlruten gennem floden Scheldes delta i Holland og ind til Antwerpen i Belgien. Kan man lide krigsfilm, har man sikkert set "Broen ved Arnhem" flere gange. Det mislykkede forsøg på at bane en vej for de allierede, som den film skildrer, var et led i den samme overordnede offensiv som slaget ved Schelde, men det var kun slaget ved Arnhem, der kom med i historiebøgerne. Det er ikke uden grund, at filmens engelske titel er "The Forgotten Battle" (Det glemte slag). Nu har hollandske filmfolk med penge fra blandt andet Netflix rådet bod på dette i den næst dyreste film, der nogensinde er produceret i Holland.

Tre fortællinger flettes sammen
Handlingen følger tre unge mennesker, som i filmens begyndelse befinder sig tre forskellige steder. Mest fylder en ung hollandsk pige og hendes familie. Hendes far er læge. På hospitalet hjælper han både hollandske og tyske soldater. Hendes lillebror på 17 år er aktiv i modstandskampen. Han er spion for de allierede og hjælper dem med fotos af de tyske forsvarsværker. En anden hovedperson er en ung engelsk soldat, der er ved at gøre sin pilotuddannelse færdig. Vi følger ham og en lille gruppe canadiske soldater i slaget om Schelde. Den tredje hovedperson er en ung hollandsk mand, der frivilligt har meldt sig til den tyske hær, og ved filmens begyndelse bliver flyttet fra Østfronten til Holland.

Gennem disse tre fortællingstråde lykkes det at få nogle nuancer med, som ikke findes i ret mange af de krigsfilm, hvor vi er de gode, og fjenden er de onde. Der er blevet plads til skildringer af menneskelige følelser og holdninger, og dermed også af svære etiske overvejelser i forbindelse med alle de tre hovedpersoner. Det er noget, der trækker op ved denne film. Det trækker også op, at filmen skildrer en del af de allieredes landgang, som ikke er kendt af ret mange.

Rodet og meget voldsom fortælling
Fotograferingen er helt i orden, og mange af de vigtigste af skuespillerne er velvalgte og gør en god indsats. Men der er især to forhold, som for os trækker ned, så der kun blev til tre stjerner. Det ene er fortælleformen. Alt for mange gange var vi i tvivl om, hvad det var, vi sad og så på. Med klip mellem tre tråde kræver det stor behændighed fra manuskriptforfatter og instruktør at holde tingene ude fra hinanden. Flere gange var vi i tvivl om, hvor vi var og hvem der optrådte. Det andet forhold er, at der flere gange gik rigelig meget skydetelt i det. Ganske vist blev mere end 12.000 tyskere, allierede og civile dræbt i slaget, men konfrontationerne mellem soldaterne trækker for længe ud og er for stereotypt. Naturligvis vil nogle blive skudt i en film om et slag i anden verdenskrig, men når det uden variationer bare bliver ved og ved med skud, blodsprøjt, skrig og råb, afrevne lemmer og lig i dynger, så bliver det enerverende. Krigens helvede kan skildres mere elegant, uden at det går ud over fornemmelsen af gru og skræk. Vi kunne ønske os, at man havde lagt mindre vægt på rå nedslagtning, så det psykologiske, etiske og menneskelige drama havde fået mere plads.

Kan ses på Netflix.

---