Skyggen

Af: Carsten Riis Jensen
Politisk thriller om korruption og marionetdukker, hvor den britiske premierminister bruges til at gennemføre USA's politiske spil.

Instruktøren Roman Polanski er en kontroversiel person. Både pga. de film, han har lavet (heriblandt "Chinatown", "Rosemary's baby" og Pianisten), men især fordi han er beskyldt for at have haft et seksuelt forhold til en mindreårig.

Polanskis seneste film, "Skyggen", er elementært spændende som politisk thriller og krimi. Der er rigtig meget dialog i filmen, men man mister på intet tidspunkt tråden.

Kort fortalt handler "Skyggen" om en unavngiven forfatter, som lever af at skrive kendte personers erindringer. Han er en såkaldt ghostwriter (skyggeforfatter), som skriver bøger for andre, i deres navn. Han hyres til at skrive den tidligere britiske premierminister Adam Lang's erindringer. Kort forinden er Lang's første ghostwriter død under mystiske omstændigheder. Den nye ghostwriter, spillet af Ewan McGregor, indlogeres i Lang's afsides liggende luksusbolig på en ø ud for Massachussets. Her får han til opgave at videreføre opgaven med bogen – og efterhånden opdager han, at der er ugler i mosen. Lang er ikke, hvad medierne forsøger at påvise, at han er, og det viser sig efterhånden, at Lang er en politisk marionetdukke, brugt af CIA til at gennemføre USA's politik i England og gennemføre krigshandlinger med den britiske regerings samtykke.

Ghostwriter'en i filmen bliver en slags detektiv, som langsomt opdager sandheden. Det er dog først til allersidst, det går op for tilskuerne, hvad der virkelig er på færde. Og filmen slutter på ingen måde lykkeligt: Korruptionen og det politiske spil kan fortsætte.

Filmen er elementært spændende og mættet med dialog, men den er ikke desto mindre præget af mange klicheer og tydelige referencer til aktuel storpolitik: Det er klart, at Adam Lang er en reference til Tony Blair i hans relation til USA, og i en kort scene medvirker en person, som uden tvivl skal referere til den amerikanske udenrigsminister Condoleeza Rice. Og mod slutningen af filmen viser det sig, at amerikanske CIA har brugt Adam Lang som marionetfigur. Filmen er som sådan anti-amerikansk og anti-konservativ.

Der er ikke noget "nyt" i filmen, men den er tilpas spændende til, at man fastholdes de lidt over to timer, filmen varer – og det først og fremmest takket være Ewan McGregor's dygtige skuespil og Polanskis dygtige instruktørarbejde (heriblandt stemningsbillederne og de afsluttende 4-5 minutter, som er i særklasse).

---