Skin

Af: Anette Hedager Nielsen
Den mørke Sandras forældre er hvide. Forældrene vil behandle hende som hvid. Det skaber en livslang kamp for Sandra, for hun betragtes som sort af de hvide og omvendt.

FOR SENT
Da Sandra Laing i 1955 blev født i Sydafrika, blev hendes hvide forældre meget overraskede, for hun var mørk i huden. De vidste ikke af, at der var afrikanere i slægten, men et gen slog igennem, så hun blev mørk. Forældrene ville ikke acceptere, at omgivelserne betragtede hende som sort, så det skabte en livslang kamp for Sandra, der blev betragtet som sort af de hvide og omvendt.

Hendes forældre sender hende på en skole for hvide, for det er vigtigt for dem, at hun behandles som hvid. Faren er meget racistisk og behandler ikke de sorte pænt. Moren er lidt mere blød, men holder alligevel på, at deres omgangskreds skal være hvide. Sandra mobbes i skolen af elever og lærere, og da andre klager til skolen over, at Sandra går der, finder skolen en måde at komme af med hende på. Faren går til domstolen for at få papir på, at Sandra er hvid, men det er ikke så enkelt.

Da Sandra er teenager, prøver forældrene - og især faren - at finde en hvid kæreste til hende. Det går ikke så godt. Sandra bliver derimod forelsket i Petrus, der sælger grøntsager til Sandras far. Det gør begge forældre stik tossede, da de opdager det, så hun flygter sammen med Petrus til Swaziland. Det opdages, og hun kommer i fængsel for illegal flugt. Faren siger, at hun har begået en forbrydelse, som hun skal tænke over og angre. Gør hun det, er han parat til modtage Sandra hjemme, men kun hvis hun bryder med Petrus. Sandra må træffe et valg og give afkald på at være hvid, hvis hun vil giftes med Petrus, og så forældrene vil ikke mere se hende.

At filmen bygger på virkelige hændelser er slet ikke til at forstå. At forældre kan være så hjerteløse - endda ifølge antydninger: kristne forældre - er utroligt. Det er også ufatteligt, at der har været apartheid i så mange år i Sydafrika. Sidst i filmen nævnes det, at Sandras brødre i dag (2008) stadig ikke vil se hende.

Farens slagord var: "Man må aldrig give op." Det blev ironisk nok det ord, der fik Sandra til at leve i den afrikanske slum i mange år. Filmen åbner med det første frie valg i 1994, hvor der for første gang er lige adgang for hvide og sorte til at stemme. I et interview spørges Sandra, hvad hun synes om de nye regler. "Det er godt for nationen, men de kommer for sent for mig."

Filmen behandler samme tema som Niceville, der er en fiktiv fortælling om raceadskillelsen i Amerika.

"Skin" er en autentisk film, man ikke sådan lige ryster af sig.

---