Skammerens datter 2: Slangens gave

Af: Sprint Aagaard Korsholm
Dina må igen tage sine overnaturlige kræfter i brug for at redde sin bror og samfundet i en kamp mod det onde, som viser sig både som mennesker, viskende stemmer og voldsomme søslanger.

DINAS DOBBELTE KAMP 

I et univers, der ligner europæisk middelalder, følger vi teenagepigen Dina (Rebecca Emilie Sattrup). Hun har arvet sin mors overnaturlige evne til at være "Skammer". Det vil sige, at når mennesker ser hende direkte i øjnene, ser de de ting i deres liv, de skammer sig ved. Skammerne har en fast funktion i samfundet, idet de afgør retsstridigheder ved at se folk i øjnene og dermed afgøre, om de taler sandt eller ej. Samfundet trues af borgherren Drakan, der i sin ondskab vil lægge alt og alle ind under sit herredømme, som han sammen med sin mor udøver på grusom vis. Da Dinas bror Davin (Allan Hyde) sammen med Nico (Jakob Oftebro) (der er den retmæssige arving til magten i landet) tages til fange og spærres inde på Sagisborg, drager Dina afsted for at befri dem.

Hun kontaktes flere gange, først telepatisk, men ret hurtigt også fysisk, af Sezuan (Dejan Cukic): en mystisk mand, der siger, at han er hendes far. Dinas mor har advaret hende mod ham og fået Dina til at love, at hun aldrig vil tage ved lære af denne mands "sortekunster". Især drejer det sig om, at Sezuan mener, at Dina har endnu en overnaturlig gave: "Slangens gave". Denne gave er Dina nødt til at tage i brug, hvis hun vil redde Davin og Nico. Men kan hun stole på denne mystiske mand? Filmen udspilles som en sammenvævning af disse to kampe: Dina og Sezuans forhold til hinanden mens de begiver sig til Sagisborg og selve redningsaktionen i borgen.

Eventyr på teenageplan
Ligesom bøgerne rammer filmatiseringen især målgruppen de 11 – 17 årige. Ældre kan også sagtens nyde filmen, hvis de kan se bort fra de undertiden meget banale plots og lidt teatralske replikker og handlingsforløb. Man skal også kunne leve med, at Dina (der jo ellers er klædt i middelaldertøj) er udstyret med ganske moderne sko, som man ser tydeligt i nærbillede, da hun kæmper for at få fodfæste på en klippe. Filmen leverer den klassiske kamp mellem de onde og de gode. Og fra klassikerhylden har vi den onde fyrste, der styres af sin endnu ondere mor, der drikker drageblod, når hun trænger til en hjertestyrkning. Der er nogle lidt uhyggelige scener, så aldersgrænsen er helt på sin plads.

Dinas magiske dilemma
I første bog – og dermed første film – i serien Skammerens datter kæmpede Dina med at godtage, at hun havde arvet sin mors skammer-evne. I denne bog/film kæmper hun med, at hun muligvis har arvet sin fars evne: "Slangens gave". Dina oplever, at hendes mor og Sezuan (der hævder at være Dinas far) har meget forskellige holdninger til denne gave. Moren ser den som ond og dermed som noget, man skal afvise for enhver pris. Sezuan ser den som noget, der kan bruges positivt. Den kan få andre mennesker til at opfatte virkeligheden anderledes, end den er. Onde mennesker kan forvirres eller ligefrem hensættes i en virkelighedsopfattelse, hvor de begår selvmord. Mennesker, der er "rene af hjertet", kan slangens gave få til at opleve det, de allermest ønsker sig skal ske. Selvfølgelig ikke i virkeligheden – men for dem opleves det virkeligt, så på en måde er det vel sandt for dem. Sezuan opererer med et noget udvidet sandhedsbegreb, som Dina i begyndelsen gør voldsomt oprør imod. Slangens gave er dybest set en ren evne i personen, men kan nogle gange bedst kaldes frem til brug gennem remedier – fx en sort sten eller en fløjte. Filmen arbejder altså med magi, men ikke som i fx Potter-universet, hvor man i høj grad med de rigtige formularer og den rigtige tryllestav kan uddanne sig til magiker, selv om der også kræves en særlig evne for at nå langt op i graderne. I Dinas univers kan gaven kun udøves af de få, der er født med den. Men selv disse personer skal lære at pakke den ud for at bruge den. Og måske gør Dina dette – se filmen og find ud af det.

---