Sisters of War

Af: Henrik Højlund
En stærk film om venskabet mellem en nonne og en sygeplejerske under anden verdenskrig. Lidelse og gudstro spiller en central rolle i en historie baseret på virkelige hændelser.

Hvor tæt den australske film "Sisters of War" er på de historiske hændelser, kan man i sagens natur ikke vide. Men forlægget for filmen er nogle hændelser fra Sydøstasien under anden verdenskrig.

Det drejer sig om Japans invasion af øen Ny Britannien, hvorpå der findes en katolsk missionsstation. Missionsstationen er hjemsted for nogle nonner og en biskop og nogle indfødte, samt både sårede og raske australske soldater og nogle sygeplejersker, som tager sig af de sårede.

Da japanerne kommer, flygter de raske soldater ud i junglen. Resten bliver tilbage, og snart efter peger maskinkanonens munding mod dem. Døden er vis. I sidste øjeblik reddes de af den italienske biskop, som træder frem og på tysk gør gældende, at missionsstationen i virkeligheden er pro-nazistisk og støttes af Tyskland. Missionsstationen klarer frisag, og under japansk bevogtning fortsætter livet på stationen.

Men der er krig, og i krig hersker andre regler end i fred. De flygtede soldater i junglen findes, og de sårede soldater sendes også bort, alt mens biskoppen må forsøge at spille dobbeltspillet, hvor han optræder som Japans allierede samtidig med, at han forsøger at beskytte flest mulig af folkene på missionsstationen. Det gør han ikke uden mistanke for at være kollaboratør. Og som tilskuer kommer man i tvivl flere gange undervejs om biskoppens sympatier.

Tvivlen er på en måde et gennemgående tema i filmen. Filmen nuancerer billedet så meget af "de gode" og "de onde", at den fremstår med den troværdighed, der også kan skabe tvivl om, hvad der er sandt og godt.

Også spørgsmålet om tro og Gud midt i krigens Helvede bringer nuancer og tvivl frem.

Filmen har på den måde noget tematisk til fælles med en af årets bedste film "Guder og mænd", filmen om et algerisk kloster under 1990'ernes borgerkrigslignende tilstande. Både i den film og i "Sisters of Wa"r står spørgsmålet om død og lidelse og gudstro stærkt. Og ikke mindre: spørgsmålet om muligheden af at tilgive fjenden eller i det mindste ikke hade ham.

Centralt i handlingen befinder sig to kvinder, en sygeplejerske og en nonne. De udgør fra starten et umage par, den ene verdens- og kærestevant, den anden himmel- og gudvendt.  Men respekt og venskab vokser frem. Og deres skæbner forbindes stærkt og varigt. Slutscenen med de to gamle, virkelige kvinder er stærk.

Filmen bygger på interviews med de to overlevende kvinder og andre medvirkende og på de to kvinders dagbøger. Hvilket selvfølgelig giver én en fornemmelse af, at filmen kan tænkes at være endog meget tæt på begivenhedernes faktiske forløb.

Som filmkunst er den ikke det helt store, hvilket måske kan hænge sammen med, at den er lavet som tv-film. Men historien er så stærk, at jeg alligevel giver den fem stjerner.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---