Sirat

Af: Kristoffer Bach og Saxe Jakobsen
Filmen "Sirat" bevæger sig i meningsløshedens pendul mellem håb og håbløshed - og ender hvor? En far og søn prøver at finde datter/søster i Marokkos ørken.

VÆK I ØRKENEN 

Bassen pumper, solen brænder og menneskemængden danser taktfast til de hårdtspillende EDM-højtalere. Midt i denne euforiske rus bevæger Luis (Sergi López) og hans søn, Esteban (Bruno Núnes) sig rundt i den støvede, marokkanske ørken. Med nedtrykt mimik deler de missing flyers ud af deres datter/søster, Mar, som de ikke har set i 5 måneder. Allerede her etablerer "Sirat" det centrale emne, håbet og håbløsheden første gang. Håbet lever i far og søns vedholdenhed – i troen på, at Mar stadig kan findes. Håbløsheden ligger i det næsten absurde projekt: at lede efter et forsvundet menneske i en uendelig, gold ørken.

Håbet lever
Tidligt i filmen møder vores karakterer deres første modstand. Der er erklæret undtagelsestilstand og alle udlændinge skal evakueres til udlandet. Krigen, der tilsyneladende raser, forbliver dog i baggrunden. Fokus ligger ikke på geopolitik, men på det nære og personlige. Sammen med en broget gruppe af outsidere (overbevisende spillet af ikke-professionelle skuespillere) fortsætter de deres færd. For dem handler det ikke om krig, men om at finde Mar. Og om at finde et frirum i musikken, i rusen, i nuet.

Absurditeten i livets tilværelse
"Sirat" præges af til tider groteske øjeblikke, som kan risikere at give filmen et krydderi, der svækker dens troværdighed. Dog har disse scener en effekt, som understreger absurditeten i livets tilværelse, og hvor hurtigt denne kan ændres eller ligefrem afsluttes. Hvor mange roadmovies bevæger sig mod et klart mål, gør "Sirat" det modsatte. Her opløses destinationen gradvist. I stedet træder relationer, stemninger og eksistentielle spørgsmål i forgrunden. Hvad er egentlig formålet? At finde det, man har mistet - eller at glemme det for en stund i rusens fællesskab?

Uanset, hvad vi vælger, ender vi alle alligevel et sted på livets tog, som man aldrig ved, hvor fører hen.

---