Sinister 2

Af: Sprint Aagaard Korsholm
En gyserfilm om bøhmanden Bughuul og hans spøgelsesbørn. Filmen er noget rod, og du går ikke glip af noget ved at springe den over.

GYS MED LØSE ENDER
Opfølgeren på Sinister fortsætter i samme spor med en mor med to tvillinger, der midlertidigt bor i et hus, der er hjemsøgt af overnaturlige rædsler.

Familie på flugt
Som seere af "Sinister" vil vide, er den gamle babyloniske gud Bughuul på spil. Han udsuger børns sjæle og bruger dem så som en slags åndehær til at begå rituelle mord. Nye børn rekrutteres ved at de påvirkes til på brutal måde at slå deres familie ihjel, mens de filmer det. Privatdetektiven So (James Ransone) efterforsker disse familiemord og finder frem til det hus, hvor den næste tragedie vil udspille sig. So ønsker at udslette huset ved at brænde det. Desværre er det gamle forladte hus alligevel beboet. En mor med to tvillingedrenge på 9 år er midlertidigt i huset, fordi de er flygtet fra deres voldelige mand/far. Moren Courtney (Shannyn Sossamon) er hele tiden på vagt, fordi hendes eks, Clint (Lea Coco), er ude efter at tage de to drenge Dylan (Robert Daniel Sloan) og Zach (Dartanian Sloan) med sig med magt. So kan derfor ikke brænde huset ned, men må i stedet prøve at hjælpe den lille familie.

Rædsler på flere planer
Handlingen skal ikke røbes for meget, men familien oplever forfærdelige ting på flere planer. Både fra Clint og hans håndlangere og fra Bughuul og hans børnehær, der er ude efter at få en af tvillingerne til at myrde resten af familien. Spøgelsesbørnene inviterer den udvalgte tvilling ned i husets kælder, hvor hvert barn viser sin egen film. Filmene viser alle, hvordan de hver især myrdede deres egen familie. Og nu skal den næste film så indspilles og det næste barn optages i spøgelseshæren! Vi ser mange overnaturlige fænomener – også lidt af Bughuul selv. Filmen slutter lige så halv-forløst som den første, så vi kan nok vente en Sinister 3.

Rædselsfuld
På den ene side får man vel de gys, man er kommet for at få. På den anden side synes jeg, at det værste gys lå i filmens elendige plot. Det er en rædselsfuld sammenkogning af mange ting, der stikker i hver sin retning. I hvert fald hvis man vil prøve at forbinde filmens univers med seriøse overnaturlige fænomener og med videnskabeligt konstaterede trosformer. Det hænger overhovedet ikke sammen. Samtidig er der også mange løse ender på det tekniske plan – altså med, hvordan konkrete begivenheder i filmen overhovedet kan lade sig gøre (fx det filmtekniske ved afspilning og optagelse af rædselsfilmene i kælderen, der er en absurd blanding af ældgammelt udstyr og moderne LED-lamper). På det menneskelige plan hænger plottet nogenlunde sammen, og der er da enkelte gode ting, der glimter midt i alle klicheernes mudder. På det overnaturlige plan er der derimod intet glimt i mudderet. Alt muligt og umuligt er blandet sammen. Kirken inddrages sandelig også i begyndelsen af filmen. So taler med en præst, der fortæller ham, at det hjælper ingenting at prøve at bekæmpe det onde – man skal bare beskytte sig ved at holde sig langt væk. Så nogen eksorcistfilm er det på ingen måde. Det er da en trøst, at filmen ikke blander kristendom ind i alt det mudder. Mit gode råd må være: Hop over filmen eller slå forstanden fuldstændig fra, hvis du vil se denne film. Så er der da både lidt gys og lidt hverdagspsykologi på damebladsniveau at bruge tiden på.

Mere om gyserfilm i Ondskabens lærred.

---