Min første tanke, da jeg satte mig til at se filmen "Showtime ved juletid!" var, at dette med sikkerhed var endnu en af alt for mange julefilm, hvor klichéerne står i kø og skuespilpræstationerne til gengæld lader vente på sig.
Og plottet peger da også alvorligt i den retning. Vi er i en engelsk by, hvor den tjekkede overklasseskole gang på gang har fortryllet tilskuere (og byens eneste anmelder) med et krybbespil af høj klasse svarende til lærer Gordon Shakespeares egne (forspildte) ambitioner. Og så har vi den jævne folkeskole, hvor ingen præsterer meget mere, end hvad man forventer af en død mus! Her er lærer Paul Maddens gået i stå både fagligt og menneskeligt, fordi han ligesom ungdomsvennen Gordon ikke blev den store skuespiller, som han havde drømt om. Og fordi hans kæreste forlod ham nogle år tidligere for at tage til Hollywood.
Da hjælpelæreren Mr. Poppy (ganske underholdende spillet af Marc Wootton) bliver sat til at hjælpe Maddens med årets krybbespil, begynder handlingen at få nogle glimt af originalitet og bryder langsomt ud af de forventede klichéer, som historien ellers i høj grad bygger på. Mr. Poppy forstår børnene og lever sig på alle måder ind i deres hverdag og tankegang. Og så viser han hvert enkelt barn respekt og giver det en tro på sig selv.
Men alt skal selvfølgelig gå galt, inden vi kan nå frem til en lykkelig slutning. Poppy overhører en samtale mellem de to rivaliserende lærere, hvor Maddens i et øjebliks overmod kommer til at sige, at deres krybbespil i år vil blive indspillet som Hollywood-film! Denne usande nyhed spredes hurtigt, og inden Maddens når at tænke sig ordentligt om, bliver han viklet ind i et net af løgne - og bliver byens helt, fordi han har fået et amerikansk filmhold til at komme til deres by. Efter nogle følelsesmæssige rutsjeture med skuffelser og glædelige overraskelser slutter filmen med det helt store show af et krybbespil, og alt ender naturligvis såre godt.
Moralen i fortællingen er, at en løgn altid giver flere problemer, end den løser, og at alle løgne er noget skidt. Og så skal man "tro på det, tro på det!", som Mr. Poppy så rigtigt siger det på et tidspunkt. Og fordi alle Maddens elever i sidste ende giver sig selv 100 %, lykkes det da også for dem at lave et fantastisk krybbespil - og Maddens fortvivlede udsagn om, at Hollywood vil komme til deres by, går på sin vis også i opfyldelse. Ellers tages der fat i klassiske emner som selvværd og mindreværd, venskab, tilgivelse og også håb og kærlighed. Alt sammen rigtig gode julebudskaber!
Rent teknisk er "Showtime ved juletid!" en ret almindelig film. Intet overrasker, og intet falder helt igennem. Skuespilmæssigt leveres der en række jævnt gode præstationer, men alt i alt passer plot, kulisse og medvirkende rigtig godt sammen, hvorfor filmen trods hårde odds trækker sig selv op ved hårene og når lidt længere, end man kunne have forventet.
Og så er der ikke mindst børnene! Det er en herlig flok unger, de her har fået fat på! De er søde, de er sjove og de er vildt originale og spiller måske i bund og grund bare sig selv! De mange meget forskellige børn er med til at give filmen kulør og gøre den til en oplevelse over middel. Særligt en lille stjernespire skal man lægge mærke til: Den bare 7-årige Ben Wilby er ganske enkelt genialt god! Alene hans præstation er grund nok til at bruge godt halvanden time sammen med denne film!
"Showtime ved juletid!" er en fin film, som jeg let kan anbefale som god juleunderholdning i familien eller i fx en juniorklub. Der er ikke noget, der kan støde nogen, og filmen rummer både gode pointer og en rigtig god humor!
Filmen kan enten ses med dansk tale eller med engelsk tale og danske undertekster. Den danske version af filmen er ikke fantastisk god, men den er nyttig, hvis man skal se filmen sammen med mindre børn. Større børn og voksne bør se den langt bedre engelske version af filmen.