Shorta

Af: Henrik Højlund
En voldsom og mørk film. Et intenst drama, som rammer ind midt i indvandrerdebatten. Filmen er fremragende og noget af det bedste danske, der er set længe.

FILM MED HÅRFINE NUANCER 

Jeg kunne godt have givet" Shorta" 6 stjerner. Den er fremragende. Noget af det bedste danske, jeg længe har set. Men når jeg dropper én stjerne, skyldes det kun, at jeg savner et strejf af håb. Eller måske et tydeligere strejf af hensigt med filmen. Dermed har jeg måske også antydet udløbet af den. Men det får man nu på en måde også som en stemning gennem stort set hele filmen – filmens meget mørke tone.

Vi befinder os i en dansk storby med et stort indvandrerkvarter, Svalegården á la Gjellerup eller Vollsmose. Politiet er presset på grund af en sag med to politibetjente, som ved anholdelsen af en indvandrer satte ham under et fysisk pres, som blev livstruende for ham. Sagen minder umiskendeligt om George Floyd-sagen i USA, men filmen er faktisk lavet inden den sag kom op. Sagen afføder meget stor spænding i forholdet til indvandrere i indvandrerkvarteret Svalegården. Politiet får besked om at holde lav profil i området indtil videre.

Højintens spænding
Vi følger et makkerpar, Mike og Jens. Mike er den ældste og mest erfarne af de to, og også den barske. Han har tydeligvis meget lidt til overs for indvandrerne og benytter sig af den mindste anledning til at spille med musklerne overfor dem. Det medfører, at de en dag kommer tættere på Svalegården end godt er i den nuværende situation, og derfra ruller dramaet med højintens spænding.

Vi får en historie, som ligner noget, der endnu ikke er set i Danmark, men som er meget tæt på noget, der godt kunne ske. Der opstår et sammenstød mellem politiet og indvandrerne, som i dagens løb vokser til uanede højder af voldsdrama. Men alt sammen holdt i noget, der ligner en meget realistisk farve.

I dramaet er der intet sort-hvidt. Der er dumme svin og gode mennesker på begge sider, og i de karakterer, vi følger særligt meget, er der både det gode og det onde. Nuancerne er hårfine og stærke. På den måde formår filmen at give et meget komplekst, troværdigt billede af hele indvandrer-tematikken. Det er slet ikke en ensidigt Black Lives Matter-farvet film. Samtlige politiske debattører i indvandrerdebatten burde se filmen.

Relevant film for alle parter
På et tidspunkt siger en indvandrermor til barske Mike, som også viser sig at have menneskelighed i sig: ”Hvis man altid bliver behandlet som noget, man ikke er, så ender man med at tro på det.” Den sætning kunne stå som en overskrift over filmen. Den er relevant for alle parter i den.

Filmen kan ikke siges at give nogen form for håb eller udvej for noget, der ligner en uløselig indvandrerproblematik. Gid vi ikke må ende der, men må finde en vej ud af blindgyden.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---