GRIN OG GRÅD
I "Short Term 12" følger vi en gruppe unge i 20-erne, der arbejder på en institution for unge, der af forskellige grunde ikke kan bo hjemme. Vi følger særligt det unge kærestepar Grace (Brie Larson) og Mason (John Gallgher Jr.), der begge arbejder brændende for børnene på hjemmet samtidig med, at de kæmper med deres egne problemer.
Mason er den glade hyggeonkel, der altid er klar med en kæk bemærkning, ligegyldigt hvor alvorlig situationen ellers er. Grace har en mere mørk side og en mørkere fortid. Fx bestiller hun en abort, før hun overhovedet fortæller Mason, hun er gravid. En dag bliver den unge pige Jayden placeret på institutionen, og Grace føler, at hun har noget til fælles med hende og de måder, som hun skejer ud på. Hun gør alt, hvad hun kan - og mere til for at hjælpe hende. I mødet med Jayden bliver Grace konfronteret med sine egne dæmoner og tvunget til at gøre noget ved dem.
Filmen i sig selv er god, som man nok kan fornemme på min karaktergivning. Den klarer på en gang at forene komedie og drama med nogle virkelig tunge temaer som incest, vold mod børn og institutionalisering, så det bliver en helstøbt film. Ingen af elementerne virker mærkelige eller presset ind et sted, hvor de ikke hører til. I stedet understøtter de filmen og giver den en overraskende stor følelsesmæssig dybde. Det ene øjeblik sidder man og griner over en sjov historie eller en knivskarp og underholdende dialog, det næste øjeblik truer tårerne.
Karaktererne er stærke, og skuespillerne er godt castet. Særligt de to hovedpersoner, Brie Larson og John Gallagher Jr. leverer nogle forrygende præstationer.
Som kristen synes jeg, de ansattes måde at sætte sig ind i "deres børns" problemer på, er interessant. Der er ikke nogen, der får lov til at rase ud alene. Hvis tingene er gået galt, og de ansatte bliver kaldt for grimme ting og overfuset, er det de samme ansatte, der sidder sammen med børnene og taler tingene ud med dem.