Tro mod bøgerne
En del elementer passer med forlægget: vi er i England i slutningen af 1800-tallet - netop mens den berømte bro, Tower Bridge, bygges i London. Sherlock Holmes opklarer forbrydelsens gåder ved at iagttage og analysere – og tænke, mens han ryger eller spiller violin. Plottet er i sin essens: Sherlock Holmes' hjerne imod forbryderens hjerne. De mange flotte og lidt dystre stemningsscener fra London er med til at slå stemningen an.
Utro mod bøgerne
I romanerne er Sherlock Holmes ikke specielt nogen actionhelt. Det er han – i skikkelse af Robert Downey Jr. – så sandelig i denne film. Godt nok kombineret med, at han altid slås ud fra nogle komplicerede analyser af slag, vinkler, fysiske reaktioner osv. Men han slår og skyder, så blod og splinter flyver til alle sider! Dr. Watson er stadig hans tro følgesvend – ligesom i romanerne – men her er han lige så god i kamp som sin master. Faktisk er det den første filmatisering, jeg har set, hvor Watson ikke er en lidt sløv om end hyggelig kontrast til Sherlock Holmes. Her er han – i skikkelse af Jude Law – en værdig medspiller, der gør, at de to danner et effektivt team. Det er egentlig forfriskende. Men igen ikke det billede, man får fra bøgerne.
Klassisk historie
Sherlock Holmes og Watson er oppe imod – gæt engang: en skurk (spillet hæderligt af Mark Strong), der vil overtage verdensherredømmet. Men det er der jo lavet mange James Bond film på, så hvorfor ikke… bortset fra, at den originale Sherlock Holmes normalt havde mere lokale udfordringer. Skurken benytter sig tilsyneladende af sort magi. Men tror den videnskabeligt analyserende Sherlock Holmes mon på det? Skurken har via et hemmeligt broderskab infiltreret de højeste kredse i England.
En charmerende, men lumsk kvindelig forbryder (spillet af Rachel McAdams), der er en gammel ven af Sherlock Holmes, tilsætter et kvindeligt krydderi, der heller ikke helt er med i Doyles forlæg. Kort sagt: en klassisk actionhistorie, langt fra Doyles stil. Og tilmed ret forudsigelig.
Nummer to ventes
I slutningen af filmen introduceres et autentisk element fra kriminalromanerne: Sherlock Holmes mystiske ærke-modstander: doktor Moriarty. Og hermed er lagt op til film nummer to …
Sir Arthur Conan Doyles udødelige kriminalromaner med superdetektiven Sherlock Holmes er blevet filmatiseret adskillige gange, men aldrig så action-præget som i denne film! Måske vil nummer to have et mere passende publikum. Man kan nemlig frygte, at en del actionfilm-tilhængere gik uden om Sherlock Holmes, fordi de forbinder den med "kedelige" kriminalromaner, mens en del fans af Doyle så den og blev skuffede. Forhåbentlig byttes det om i næste film.
Underholdende
Som fan af Doyles geniale skikkelser, må man lige sluge, at de til dels er lavet om. Men så er der egentlig også kun tilbage at nyde en ret så underholdende film med smæk for skillingen, de klassiske Sherlock Holmes-iagttagelser og en gåde, der løses til sidst. Godt nok ikke af en piberygende Sherlock Holmes, der fortæller om gådens løsning – men af en klassisk slagsmåls-scene på den nye bro. Men skidt pyt, det er god underholdning, hverken mere eller mindre.