Shakespeare in Love

Af: Peter E. Nissen
En ung, flot Shakespeare forsøger at få succes på teateret. Filmen er dog mere udtryk selvrealisering end en historisk korrekt skildring af Shakespeare.

Romantik fungerer altid godt på film. "Shakespeare in Love" er fyldt af det, og det kombineres med humor, tempo og løssluppenhed, så der både er noget for kvinder og mænd.

Filmens handling er sat i 1500-tallets England på William Shakespeares tid, og den følger en ung, flot Shakespeare, som forsøger at få succes på teatret. Han kæmper mod konkurrenter, censur og manglende inspiration, men mødet med den smukke og kunstneriske Viola gør noget positivt ved det. Hun kommer fra et overklassemiljø og er lovet bort til den usympatiske Lord Wessex, men hun vil hellere være skuespiller ved Shakespeares teater. Deres stormfulde møde kombineres med tilblivelsen af Shakespeares berømte skuespil Romeo og Julie, og det hele ender i en højere enhed mellem Shakespeares stykke og deres fælles oplevelser.

Som titlen antyder, handler det om kærlighed – og det vel at mærke den erotiske udgave af den. Forelskelsen mellem Viola og Shakespeare bliver filmens centrale omdrejningspunkt, og handlingen omkring stykket på teatret bliver derfor nemt reduceret til en kulisse. Selvom filmen ikke er pornografisk, fylder sex-scenerne (for) meget; mere i tid end i intensitet. Af samme årsag er censuren sat for lavt. Faktisk går filmen i stå på et tidspunkt, selvom der er heftig aktivitet i sengen. Det bliver simpelthen kedeligt, og selv citater fra Romeo og Julie imens, kan ikke redde det.

Hvis man med filmen håber på at få en sandsynlig fortælling om den historiske Shakespeare, bliver man skuffet. Det er filmen alt for moderne til. Det store tema er selvrealisering gennem erotik, og selvom det er et stort tema i vores tid, har det næppe fungeret sådan på Shakespeares tid. Andre moderne temaer som kvindefrigørelse og kærlighed på tværs af klasseskel optræder i filmen, og selvom jeg ikke vil afvise, at det også havde sin plads på Shakespeares tid, har man næppe haft de muligheder, som hovedpersonerne får i filmen.

Filmens underholdningsværdi er stor, kulisserne er flotte, og skuespillet er okay. Men budskabet er udtryk for selvfed mainstream modernitet. Selvom den derfor er over middel og fik flere oscars, ender den nok med at få sin plads blandt de mange ligegyldige underholdningsfilm, som sprøjtes ud konstant.

Så husk lige, når popcornene er spist, at en historisk, troværdig film er den egentlig ikke, og der er altså større ting i tilværelsen end sex. Det kan man også få bekræftet ved at læse Shakespeare!

---