Shadowlands

Af: René Brorson
Sjov bliver til alvor, da C. S. Lewis ved Joy's sygdom finder ud af, at han er dybt forelsket i hende.

SOLEN SKINNER ALTID ANDRE STEDER
Jeg har haft fornøjelsen af at tilbringe 2 timer+ i selskab med Clive Staples Lewis. Ikke i et isdronningehærget snelandskab med en alfahan af en løve. Ej heller med en tryg udgave af Fra helvedes blækhus. Derimod en film, som nok bedst kan betegnes med C. S. Lewis' egen definition af et "shadowland": et sted, hvor solen aldrig skinner. Filmen er en sørgmunter, langtrukken og ikke særlig livsbekræftende film, der nemt undervejs leder tankerne hen mod andre film, som solen skinner over.

Der er langt fra "Hannibal the Cannibal" til C. S. Lewis. Ikke desto mindre dækker Anthony Hopkins fint afstanden og føjede i 1993 endnu et alen til historien om ham som en af nutidens bedste karakterskuespillere. Han gør det ganske glimrende i rollen som den vanetænkende, smådeprimerede og sejrsvante professor ved Oxford universitet, der lever en stille tilværelse lidt ude på landet med sin lidt mere udadvendte bror.

Der bliver dog vendt gevaldigt op og ned på C. S. Lewis' liv, da en af hans største fans, en amerikansk kvinde med to børn og en drikfældig mand, kommer til byen og gerne vil møde ham. Joy Gresham, spillet af Debra Winger, er professorens modstykke. Udadvendt, snakkesalig, lyst sind og humoristisk. C. S. Lewis bliver betaget af Joy, og da hun lader sig skille, kalder de over en periode hinanden for mand og kone for sjov. Hun bringer impulsivitet ind over "Jacks" liv - en impulsivitet, som truer med at rive ham ud af vanens magt.

Sjov bliver dog til alvor, da Joy bliver dødssyg, og C.S. Lewis for alvor finder ud af, at han er dybt forelsket i hende og ønsker at tilbringe resten af sine … og hendes … dage sammen med hende.

I et kristent perspektiv er der undervejs rigeligt med stof til eftertanke. C. S. Lewis beskæftiger sig en del med det ondes problem, og på et tidspunkt bliver han spurgt om, hvorfor han beder. Dertil svarer han: "Jeg beder, fordi jeg er nødt til det. Ikke fordi bønnen ændrer Gud, men fordi bønnen ændrer mig."

Hvis jeg skal fremhæve noget positivt ved filmen, så må det være Joy's evne til, midt i sit livs største krise, at se fremad og fastholde C. S. Lewis på, at trods den sikre udsigt til døden, så er tilværelsen fyldt med muligheder for at nyde livet, mens det er der.

Filmen er instrueret af Richard Attenborough, der i tidens løb som instruktør har instrueret andre stærke personskildringer som bl.a. Gandhi og "Chaplin". Bedst kender jeg dog hr. Attenborough som skuespiller i rollen som den lidt kejtede opfinder af en forlystelsespark med dinosauerer i "Jurassic Park".

Jeg er ikke særlig rundhåndet med stjerner til filmen, men vedgår gerne, at det sikkert skyldes, at genren og jeg ikke er de bedste venner i verden. En anden ulempe er, at filmen ikke har danske undertekster.

Ser man bort fra det, og ønsker et godt indblik i personen bag Aslan og klædeskabet, så er "Shadowlands" sikkert et godt bidrag.

---