• DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

Tema

18.08.2015

Seventh Son

Af: Carsten Riis Jensen
En ungdomseventyrfilm, hvor fokus er på en kærlighedsaffære mellem en ung mand og en heks. Heksene kan kun bekæmpes af særlige heksejægere.

FLAD OPLEVELSE
Der er lavet mange eventyrfilm de seneste år, med middelaldermiljø, trolde, hekse, riddere, osv.

Blandt mine personlige favoritter er Stardust (2007), med sin anderledes og fængende historie og levende skuespil. Skal jeg finde en modsætning til "Stardust" må det være "Seventh Son", som gik i de danske biografer i begyndelsen af 2015 og nu er udkommet på DVD. Filmen havde en svær fødsel, da den blev sendt fra produktionsselskab til produktionsselskab og fik udskudt premieren flere gange.

Der er tale om en eventyrfilm, eller måske rettere: Ungdomseventyrfilm. Fokus er nemlig – ud over hekse og drager – på to unge menneskers umulige kærlighed. "Seventh Son" er historien om en verden fyldt med hekse, som kun kan besejres af særlige heksejægere, som er syvende sønner af syvende sønner.

En af dem er unge Thomas Ward, spillet af Ben Barnes fra Narnia-filmen Prins Caspian. Han opsøges af en heksejæger og oplæres i at jagte hekse. Heksejægeren spilles af Jeff Bridges, som har valgt - bogstavelig talt - at tale med "uld i mund": Han ændrer sin stemme og skyder tungen frem i munden, så talen bliver mere "mudret". Det er muligt, at det er en ønsket effekt, men det fungerer overhovedet ikke – især ikke, når man ved, hvordan Jeff Bridges normalt taler.

Det er svært at beskrive "Seventh Son" som andet end en utrolig flad og ligegyldig oplevelse. Der er intet fængende i historien, karaktererne er utroværdige og CGI-effekterne er sine steder direkte dårlige. Og så har man valgt at lægge et hvidt, skinnede filter hen over hele filmen, så det nærmest gløder fra skuespillernes skuldre og ansigter, og det giver filmen et ufrivilligt komisk 80-er look, som bestemt ikke klæder den.

Der ligger antydninger af en stor og spændende historie og et lige så spændende middelalderligt univers gemt bag filmens historie, men de ting får ikke lov at komme frem, fordi fokus hele tiden drejes over på den unge Thomas Ward og hans kærlighedsaffære med en ung heks.

Det fungerer utvivlsomt for en ungt teenagepublikum, men for den, som håbede på et godt eventyr i samme gode klasse som "Stardust", er "Seventh Son" en slem skuffelse.




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer