Seven

Af: Peter E. Nissen
En voldsom og spændende gyserfilm, som rejser relevante og dybe refleksioner omkring religiøs fanatisme. Men den er ikke for sarte sjæle.

RELIGION UDEN KÆRLIGHED

Set fra én synsvinkel kan denne film regnes for en i rækken af andre gyserfilm med en farlig psykopat som omdrejningspunkt. Filmens hovedplot koncentrerer sig om politi-makkerparret Somerset & Mills, som skal opklare en række bestialske mord bygget op omkring de syv dødssynder: fråseri, griskhed, apati, stolthed, begær, misundelse og raseri. Der er en spænding mellem den ældre erfarne Somerset og den unge Mills, som krydrer jagten på den psykopatiske morder, hvor Mills’ privatliv efterhånden bliver inddraget i sagen på en ubehagelig måde.

Udover at være en mørk thriller kan filmen sammenlignes med andre ’psykopat’-gysere såsom den mere kendte "Ondskabens øjne". Det betyder, at en del mennesker vil være noget reserveret overfor at se filmen på grund af dens voldsomhed. Det er helt forståeligt, for man skal være indstillet på uhygge og chok undervejs. Heldigvis tværer filmen ikke rundt i lidelse som visse andre gyserfilm. Som ren underholdning er denne rå film problematisk. Desuden er censuren for lav. I de fleste lande er den kun tilladt for voksne.

En religiøs fundamentalist
Når filmen alligevel er seværdig, skyldes det, at den udfolder et tema, som er værd at beskæftige sig med, og som man – især i en religiøs sammenhæng – ikke sådan lige bliver færdig med. Det viser sig, at morderen Johns motiv for mordene er religiøse. Han retfærdiggør sine syge handlinger ud fra bibelske tanker om hævn for synd og udryddelse af synden i samfundet. John fremstår som en religiøs fundamentalist, der har forstået noget af den bibelske modvilje mod synd, men samtidig fuldstændig mangler den kristne dimension af barmhjertighed. Selvom John er ekstrem, giver filmen alligevel et tankevækkende bud på, hvordan religiøs fanatisme kan vise sig i en fuldstændig blind og ukærlig retning, og hvor galt det kan gå, når mennesker ønsker at straffe på Guds vegne. Det er et tema, filmen deler med "Mordet i Orientekspressen".

Offer og morder
Der er et spil i filmen mellem psykopaten Johns adfærd og hans ofre. Ofrenes adfærd bliver udstillet på en måde, som kunne opfattes som en velfortjent straf for deres synd. Filmen leger dermed med vores umiddelbare sympati for Johns fundamentalistiske kritik af et samfund, hvori der begås syge handlinger, som burde straffes. Dette spil når sit højdepunkt i forholdet mellem Mills og John i slutningen af filmen, hvor grænsen bliver flydende i forhold til, hvem der er offer, og hvem der er morder. Der er også indeholdt en kritik af politiets adfærd. Hvordan kan politiet slippe af sted med at bruge lige så slemme metoder som de kriminelle?

Filmen anbefales for dens relevante og dybe refleksioner omkring religiøs fanatisme. Men den er ikke for sarte sjæle.            

---