Self/less

Af: Sprint Aagaard Korsholm
En jævnt underholdende film med fremtidsetiske undertoner om en dødssyg milliardær, der køber sig en ny krop, men opdager, at det måske ikke er den rigtige løsning.

EN DØDSSYG SKIFTER HAM
Damian Hale (Ben Kingsley) er multimillionær i den helt store klasse og har alt. Undtagen et liv: han er uhelbredeligt døende af kræft. Han kontakter et hemmeligt firma, der arbejder med "Shedding" (samme ord, som når en slange skifter ham, altså skifter sit skind). Firmaet kan transformere Damians bevidsthed/sind over til en ny, ung og levedygtig krop, der er avlet frem af anonyme celler. Damian skifter så krop og alt går tilsyneladende godt til at begynde med. Dog skal han hele tiden hjælpes af professor Albright (Matthew Goode), der er udvikler og leder af firmaet. Blandt andet skal han hele tiden have medicin mod nogle meget ubehagelige flashbacks med ting, han ikke kan genkende. Albright siger, at sådan vil det være i begyndelsen, men med tiden vil det fortage sig.

Det med småt
Damian opdager efterhånden alt det, der ikke engang stod med småt i kontrakten. Jeg skal ikke afsløre det her – men der er mange ting i det firma, der ikke tåler dagens lys. Damian må dels kæmpe ret fysisk og voldeligt, og dels tage nogle svære personlige etiske valg. Her ligger både filmens tempo og dens dybde.

Etikken
Filmen rejser flere store etiske spørgsmål. Kan de få rigeste i verden tillade sig at tilkøbe sig forlænget liv? Albright forsvarer det med: "Tænk, hvis Einstein havde fået 50 år mere- hvad havde verden ikke vundet ved det?". Er det reelt lykken pludselig at have fået en ny krop? Kan man gøre den slags uden voldsomme bivirkninger – fysisk og psykisk? Filmen svarer ikke på spørgsmålene, men lader os tænke videre. Man kan se den som en symbolfortælling, der bruger noget urealistisk fremtidsspin om shedding til at tale om, at vi i den rige verden jo reelt forlænger vores liv hele tiden – måske på bekostning af andre. Man kan se den som et indlæg i debatten om, hvorvidt det altid bare er et gode at forlænge livet – eller måske ligefrem få et evigt liv her på jorden. Som kristen hilser jeg det velkommen, hver gang disse spørgsmål rejses – også selv om filmen ikke giver nogle konkrete kristne guidelines. Eller gør den det alligevel til allersidst? Hvad er det, Damian egentlig ender med at vælge som sit personlige svar på alt det her? Vurder selv i denne film, der byder på jævn god underholdning med relevant fremtidsetik.

---