• DA MUMBO JUMBO BLEV KÆMPESTOR nu på Disney+ udover dvd

  • THE LITTLE THINGS nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • I SWEAR nu på Prime Video udover dvd og blu-ray

  • Den kristne film LARS AND THE REAL GIRL nu på filmstriben.dk udover dvd

  • SALTSTIEN i biografen

  • MYRDET PÅ DEN FORBUDTE Ø kan ses på DRTV

Tema

04.09.2026

Saltstien

Af: Hanne Grove og Sprint Aagaard Korsholm
Saltstien er en filmatisering af bogen af samme navn, der giver indtryk af at være selvbiografisk. En underholdende og tankevækkende film for dem, der reflekterer over, hvordan man kan vokse i livet.

EN HÅBLØS VANDRING MED HÅB 

Ægteparret Raynor (Gillian Anderson) og Moth (Jason Isaacs) mister alt på én gang. Deres gård bliver frakendt dem efter en uheldig retssag, og næsten samtidig bliver Moth diagnosticeret med en uhelbredelig, fremadskridende nervesygdom. Uden penge og bolig beslutter de sig for at vandre den 1.000 kilometer lange kyststi South West Coast Path i England med et telt på ryggen.

Moth halter en del på grund af sin sygdom, men kæmper sig frem med sin tunge rygsæk. Både under vandringen og i de flashbacks, filmen viser, er han den, der bliver ved med at sige: "Det skal nok gå." På den ene side har han ikke rigtig nogen god begrundelse for at sige det. På den anden side indgyder det alligevel parret noget af det mod, der skal til for at komme videre i livet. Raynor drives nok i højere grad af desperationen over situationen. Hendes fightervilje er imponerende, ikke mindst når det gælder om at støtte Moth på de måder, hun nu kan.

Naturen som helle og fristed
"Saltstien" byder på fantastiske naturoplevelser med stejle skrænter, havudsigt og buske fyldt med sensommerens bær. Men naturen viser også sin barske side med storm og regn – og et voldsomt tidevand, der kan overraske uerfarne teltopsættere.

Krisen og vandringen giver parret mulighed for at revurdere deres værdier i livet. Opholdet i naturen – både sammen og hver for sig – bliver en hjælp for dem.

Filmens tempo er ligesom parrets vandring med tunge rygsække: langsomt og med pauser. De to skuespilleres stærke og smukke præstationer bærer filmen, så man ikke når at kede sig. De bipersoner, parret møder på rejsen, spiller ikke de store roller i filmen. Men de er med til at vise, at hjemløse både kan mødes med omsorg og modvilje – eller ligefrem blive forvekslet med en berømthed.

Et lille PS: For nylig er der fremkommet kritik af romanen – og dermed også af denne film, som bygger på romanen. Kritikken går blandt andet på, at romanen ikke oplyser, at Raynor faktisk begik underslæb for et meget stort beløb, og at dette medvirkede til deres totale fallit. Det rokker sådan set ikke ved, at filmen er inspirerende.

 




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Viser resultater 1 til 15 af 1125
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer