• TEMA serier fx THE BANNER OF HEAVEN på DRTV

  • DEN NYE TRIUMFBUE i biografen fra 25/12

  • En TOP 100-liste 2025 med DET ER HERLIGT AT LEVE på anden pladsen

  • TEMA julefilm fx THE HOLDOVERS - på Netflix, og blu-ray

  • tema FAMILIEFILM JUL Fx REJSEN MOD NORD - i biografen

  • Mere end 500 af de anmeldte film kan ses på FILMSTRIBEN.DK fx LÆREREN DER LOVEDE HAVET

  • TEMA BIBELFILM fx THE CHOSEN - på Netflix

Tema

27.09.2025

Ruth & Boaz

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Produceren til "Jesus Revolution" er i denne film inspireret af bibelhistorien om Ruth og Boaz. Ruth bryder en kontrakt med et pladeselskab. Det koster hende dyrt, så hun flygter med Naomi for at begynde på en frisk.

KÆRLIGHEDSFILM INSPIRERET AF BIBELEN 

Historien om Ruth og Boaz fra Ruths Bog i Bibelen har inspireret til denne film. Ud over Ruth og Boaz er Naomi også med, men ellers er der ikke særlig meget, der peger tilbage på den bibelske fortælling. Det gør dog ikke noget, for plottet i filmen fungerer ganske fint. Tyler Perry og DeVon Franklin, som har produceret, er troende kristne. Franklin står bag en række kristne film. At producerne er kristne, skinner igennem overalt, men ikke på en påtrængende måde. Filmen flytter Ruth og Boaz til nutiden, men ud over dette bliver historien også flyttet ind i en afroamerikansk sammenhæng. Alle de vigtigste skuespillere er sorte, bortset fra den onde skurk.

Sangerinde i klemme
Ruth Moably (Serayah) er en lovende sanger i Atlanta, som har skrevet pladekontrakt med et stort firma. Men det fungerer ikke for hende. Hun kan ikke få hjertet med i det, pladefirmaet vil have hende til at synge. Hun fortæller sin gode veninde, at hun fornemmer, Gud vil noget andet med hende. Men pladeselskabet har investeret en formue i at køre hende i stilling, og de tager beskidte midler i brug for at tvinge hende tilbage til deres mikrofon. Det får Ruth til at flygte ud på landet i Tennessee sammen med den sørgende Naomi (Phylicia Rashad), der har mistet sin mand og søn i en trafikulykke. Ruth får arbejde som drueplukker i en vingård, hvor ejeren går under navnet Boaz. Spørgsmålet er nu, om skurkene fra det svigtede pladeselskab kan finde Ruth, og hvor langt de vil gå for at tvinge hende til at opfylde hendes kontrakt med dem.

Kærlighed med forhindringer
Det er ret let at forudse, hvordan det vil ende med Ruth og Boaz, men vejen frem til, at de levede lykkeligt til deres dages ende, fører gennem nogle ganske voldsomme begivenheder. Og de er fortalt så levende, at vi lever med. Gennem Naomi lærer vi noget om at leve med sorgen, og gennem Ruth lærer vi noget om at måtte sig nej til den elskede for at beskytte ham. Og gennem Boaz lærer vi tålmodighed, når den elskede opfører sig uforståeligt. Og gennem det hele møder vi mennesker, der for det meste lever i lyset fra Gud. Naomi (formodentlig) fungerer som fortællestemme undervejs. Ikke for at komme med bedrevidende vejledning, men for at give tips om en dybere mening.

Ruth og Boaz ligner ikke en film med et stort budget, men alt fungerer fint. Både manuskript, fotografering og ikke mindst skuespil giver os en fortælling, der balancerer på kanten af det banale, men uden at tippe over. Det er opbyggeligt og underholdende, og det udfordrer også til en smule eftertanke. Lad os få mere af samme slags.

Læs om produceren DeVon Franklin, der også står bag bl.a. Jesus Revolution.

Kan ses på Netflix.




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Viser resultater 1 til 15 af 1090
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer