Rumrejsen år 2001

Af: Peter E. Nissen
Filmen er en kulturoplevelse, der ikke først og fremmest har en logisk handling, men som består af en række historier, som danner en dybere handling.

Den kunstnerisk højtbegavede filminstruktør Stanley Kubricks kendteste film er denne filmatisering af forfatteren Arthur C. Clarkes science fiction roman om menneskehedens udvikling ind i rumalderen. Kubrick er bl.a. kendt for sin evne til at gøre film til en finere kunstoplevelse, og det må siges fuldt ud at gøre sig gældende her. Det er ikke først og fremmest en logisk fremadskridende handlingsfilm, men nærmere en kæde af forskellige historier, som bindes sammen af en dybere mening.

Filmen begynder i en fjern urtid, hvor homo sapiens tager et afgørende skidt i sin udvikling fra abe til menneske. Det vises, hvordan dette væsen lærer at bruge redskaber og derved går ind i en ny fase i sin historie.  Derefter klippes til en fremtid, hvor mennesket har skabt en avanceret verden af rumteknologi, som baner vej for nye erkendelser. Filmens tredje og længste del skildrer en rejse med et hyperavanceret rumskib på vej mod planeten Jupiter. Rumskibet styres af computeren HAL-9000, som er en kunstig intelligens. Undervejs viser det sig dog, at den opfører sig lige selvstændigt nok. Filmen slutter med en meget original genfødselsscene på Jupiter.

Skal man rumme filmen, må man forholde sig til den på flere niveauer. Det ene er det kunstneriske lag. Filmen er en fantastisk æstetisk oplevelse. De smukke billeder og rammer, den fantastiske brug af musik og stilhed, den gennemførte brug af tidens ypperste indretningsdesign og de grænseoverskridende opfindsomme filmiske teknikker afslører en genial filminstruktør. Flere gange bliver man inddraget i rumrejsen, så at man selv føler sig med på rejsen. Får man ikke andet ud af filmen, er dette sansebombardement en oplevelse i sig selv. Det er som at gå på et kunstmuseum med det ene fantastiske billede efter det andet. Kubrick forstår at bruge ny abstrakt musik på en måde, som åbner døre til et ellers lukket musikalsk univers for mange. Til det hele lægges Keir Dulleas fremragende præstation som astronauten Dave Bowman i filmens anden halvdel.

Et andet lag er det filosofiske. Budskabet er lidt dunkelt, men jeg opfatter filmens hovedtema som forholdet mellem menneskets udvikling og de tekniske "fremskridt". Som så mange andre science fiction-film er der en dyb fascination af de tekniske landvindinger, og der fremgår tydeligvis en drøm om at forene menneskelig ånd og bevidsthed med teknikkens muligheder. Dette skal nok også ses i lyset af, at filmen blev lavet lige omkring den tid, da de første mennesker nåede til månen. Men samtidig lægges der ikke skjul på, hvor svært dette projekt er. De forskellige historier bindes sammen af en sort, firkantet monolit, som dukker op og fungerer som en slags indgangsportal til et højere stade af erkendelse.

For mig at se er dette tema set i kristent lys tragisk. Det afspejler den gamle ursynd om mennesket, som ønsker at blive som Gud selv. I denne film får teknikken rollen som det kundskabets træ, mennesket ikke kan lade være med at pille ved. Det kommer også frem i filmen, men alligevel fylder et optimistisk håb på en paradisisk fremtid, hvor menneske og maskine er i harmoni med hinanden, mest. Dette afspejles også i opfattelsen af teknisk udvikling som nøgle til menneskehedens evolution fra abe til overmenneske. I 1968 er året 2001 åbenbart blevet set som et tidspunkt, hvor dette nye trin kunne være muligt. Der er vi som bekendt ikke nået hen, og intet tyder på, at det vil gå sådan i fremtiden – tværtimod. Måske er det årsagen til, at der er langt mellem nye science fiction-film for tiden.

Filmen anbefales varmt. Selv i dag 40 år efter er det stadig en meget flot film, og selvom budskabet ikke er let at gå til, er det stadig meget aktuelt. I en tid, hvor det er stærkt politisk ukorrekt at stille spørgsmål ved evolutionslærens påståede sandhed, lærer filmen meget om de tankegange, der stadig præger vores tid dybt. Filmen kan give en stor kunstnerisk og erkendelsesmæssig oplevelse.

Læs interview med Richard Burridge i artikelen Trosrejser i tid og rum, hvor han med udgangspunkt i science fiction litteratur og film prøver at lave en trosrejse år 2001.

---