Rose

Af: Sprint Aagaard Korsholm
Inger er skizofren. Hendes søster og svoger tager hende med på en bustur til Paris, hvor hun var som helt ung. Det bliver en rejse, der gør stort indtryk på alle i bussen.

HJERTEVARM FILM DER KALDER PÅ OPTIMISME 

Instruktør og manuskriptforfatter Niels Arden Oplev, har en søster: Maren Elisabeth. Det er hende og filmskaberens anden søster Kirsten samt dennes mand Pers tur til Paris for 25 år siden, der er inspirationskilde til "Rose". Så selv om filmen er absolut dygtig sammenhængende drama, er der meget af virkelige hændelser bag. Det er godt at huske på, hvis man undervejs i filmen tænker: "Ja, det her kan kun ske på film." En del af filmens store styrke er netop budskabet om, at den slags kan ske i virkeligheden!

Inger og de andre
Inger (Sofie Gråbøl) har det meste af sit voksenliv haft lidelsen skizofreni og bor på et beskyttet bosted, hvor hun lever tæt sammen med en indre stemme, hun kalder Gyldensol. Hendes søster Ellen (Lene Maria Christensen) og svoger Vagn (Anders W. Berthelsen) tager Inger med på en bustur til Paris, hvor Inger var som helt ung og oplevede mange dejlige ting. Men går det? Hvad siger Gyldensol? Hvad siger Inger og Ellens stærkt overbeskyttende mor? Og hvad siger de andre rejsende til at have en passager, der ved sin præsentation ganske nøgternt siger: "Jeg hedder Inger, og jeg er skizofren.

Den store oplevelse
Den yngste rejsedeltager er Christian på 12 år. Han indleder et umiddelbart venskab med Inger. Da han hører, at hun i sin ungdom havde en kæreste i Paris, finder han ud af, hvor denne mand nu bor, og dermed bliver det muligt for Inger at gense ham. Gensynet er absolut ikke særligt glædeligt, men nok på en måde forløsende for Inger. Hele turen løsner i det hele taget lidt op i det stive og beskyttede liv, Inger ellers lever. Både Christian og Vagn har en ret umiddelbar tilgang til Inger (og Gyldensol) og behandler hende (godt støttet af Ellen) som et ganske almindeligt menneske – der bare er lidt anderledes.

Intelligent humor
Der er mulighed for mange smil undervejs. Søren Malling er i sit es som en meget snæversynet og fordømmende viceskoleinspektør Skelbæk i strikket vest. Han repræsenterer alle fordomme om psykisk syge på en måde, der slet ikke er til at tage fejl af. Glæd dig til at se, hvor Inger en af de gange hvor hun bliver hele rejseselskabets helt, får givet igen over for Skelbæk. Den mere stille dybe varme humor kommer igen og igen – blandt andet i Ellen og Vagns mange forsøg på at få Inger til at løsne lidt op.

Noget godt kan ske
Mod alle odds får Inger en rigtig god rejse. Og de andre lærer et og andet om personer med en alvorlig psykisk sygdom. Måske blandt andet, at der altid er meget mere at sige om en person, end at nævne vedkommendes diagnose. At der er en hel del ”almindelig” person i vedkommende – og at man med fordel kan kommunikere med den. Gråbøl spiller fremragende, med mange nuancer i krop, stemmeføring og mimik – og de pludselige ændringer, der nemt kan ske. Også den underlige selvfølgelighed hvormed hun adlyder ”Gyldensol” også i at sige fornærmelser til dem, hun holder mest af – eller når han siger, at hun skal begå selvmord. Nu er skizofreni en lidelse, der kan give sig mange forskellige udtryk, så lad være med at tro, at du efter filmen ved alt om denne lidelse. Og køb ikke Ingers forståelse af, at det var hendes Paris-kærestes brud med hende, der gjorde hende syg. Det har nok været den udløsende faktor, der fik sygdommen til at bryde frem – hvilket den netop typisk gør i de unge år. Men den var sandsynligvis kommet under alle omstændigheder. Men tag rigtig gerne det med dig: "Også psykiske syge er dejlige mennesker – og du og de kan sammen få gode ting til at ske!"

Filmen er kommet på dvd.

---