RoboCop

Af: Carsten Riis Jensen
I genindspilningen af RoboCop er originalens samfundssatire delvist bevaret og tilføjet effektfulde - mere familievenlige - actionsekvenser.

Jeg er ret vild med den originale "RoboCop"-film fra 1987, fordi jeg som barn bare syntes, at filmen og selve RoboCop-figuren var cool. Men også i dag - som voksen - synes jeg, den hører til instruktøren Paul Verhovens tre suveræne science fiction thrillere, "Starship Troopers", Total Recall og "RoboCop".

De to sidstnævnte har begge fået et remake, og begge gange har man pillet ved originalfilmenes grundideer: I 2014-remaket af "RoboCop" er det den humoristiske samfundssatire og – ja, jeg må indrømme det: den meget grafiske vold – der er røget lidt i baggrunden til fordel for mere effektfulde, langvarige - og mere familievenlige - actionsekvenser og computeranimeret tjubang.

Verhovens varemærke er netop især den humoristiske, nærmest kulsorte samfundssatire, men heldigvis findes den dog også i 2014-udgaven af "RoboCop" i form af en række klip med Samuel L. Jackson i rollen som den overdrevent fædrelandselskende talkshow-vært, der med store armbevægelser argumenterer for, at robotter er vejen frem. For robotterne har USA jo allerede med stor succes indsat i de krigshærgede lande, "uden at beboerne har noget ondt at sige om det".

Så jo, samfundskritikken er der heldigvis stadig delvist, og med et glimt i øjet. Og skal jeg nævne en ting, som 2012-remaket af "Total Recall" og 2014-remaket af "RoboCop" har tilfælles, så er det utrolig flot scenografi, CGI-effekter og kostumer.

Som biografgænger gyser man nærmest, da man første gang ser, hvor lidt der er tilbage af mennesket Alex Murphy under robot-dragten. Det er voldsomt flot lavet!

"RoboCop" er historien om, hvordan robotter fylder mere og mere rundt omkring i verden – undtagen i USA, hvor en lov forhindrer robotter og droner. Det må der gøres noget ved, så man beslutter at putte et menneske ind i en robot, og da en moralsk uantastelig betjent, Alex Murphy, næsten mister livet, bliver det ham, der ender inde i en robot. Men udfordringen er, at i modsætning til robotter har mennesket Alex en selvstændig vilje og personlige følelser, og det bliver et problem.

Er du til actionmættede, flotte science fiction-thrillere, kan jeg anbefale 2014-udgaven af "RoboCop". Men hvis du vil se en udgave, der vil gøre et uudsletteligt indtryk, både på grund af den skarpe, kulsorte humoristiske samfundssatire og på grund af originaliteten, så skal du se udgaven fra 1987.

"Dead or alive, you're coming with me!"

---