Riget Exodus sæson 3 (serie)

Af: Niels Christian Askholm
Hvordan afslutter man en fortælling efter verdens sandsynligvis længste cliffhanger? Det giver Lars von Trier sig i kast med i tredje sæson af Riget med undertitlen Exodus.

VÆR VEL BEREDT PÅ AT TAGE DET GODE MED DET ONDE 

Da "Rigets" første sæson rullede over skærmen i 1994, sad en million danskere fastlåste til deres billedrørs-tv for at følge med i den mærkværdige komedieserie. Det anderledes format, som genresammenfletter gys, krimi, sæbeopera og folkekomedie, er skabt af den ligeså anderledes dreng i klassen, Lars von Trier. Serien, som på flere punkter er stilistisk forløber for Dogme 95-bølgen, må siges at være von Triers folkelige gennembrud. Karakteristisk for "Riget" er de gode skuespilpræsentationer fra en stjernerække af store, folkekære personligheder som Holger Juul Hansen, Ghita Nørby, Jens Okking, Otto Brandenburg, Henning Jensen og Søren Pilmark. Med sit særegne filmsprog, formår Lars von Trier at skabe tv på kunstnerisk højt niveau og samtidig fastholde den almindelige danskers interesse for fortællingen om kampen mellem det gode og det onde. Sæson 1 slutter med mange uforløste ender – alligevel skal der gå tre år, før seerne på ny kan sætte tænderne i en anden sæson i 1997. Det er dog småting. For mens første sæson endte uforløst, slutter anden sæson utrøsteligt utilfredsstillende for seeren – trods dét, har man måttet væbne sig med et kvart århundredes tålmodighed, før man på ny kan følge de astrale eksistenser på den neurokirurgiske afdeling.

Ny vin på gamle sække
Planerne om en umiddelbart opfølgende tredje sæson blev skrinlagt efter at flere af de ledende hovedrolleindehavere døde. Von Trier har sidenhen afvist at skabe en afslutning på serien, men er langt om længe kommet på andre tanker.

Ikke uden selvironi, præsenterer von Trier os i tredje sæsons prolog for søvngængeren Karen, spillet af Bodil Jørgensen, der netop har afsluttet anden sæson af Riget på DVD og med skuffet stemme konstaterer: "Tænk, at de kan sælge den slags halvkvædede viser? Det er da ikke nogen slutning." I søvne beslutter Karen sig for at tage sagen i egen hånd og tager en taxa ud til Rigshospitalet. Cinematografisk bliver vi mødt med et blåkoldt moderne, stilsikkert og filmisk udtryk bredt ud på ultrabredt format. Nye tider for den gode von Triers tv-udtryk, men blot kortvarigt, for idet Karen træder ind i foyeren, forvandles skærmen til det velkendte 16:9-format i de grumsede og gullige toner – cinematografien proklamerer: Vi er tilbage!

For selvom der skulle gå 25 år mellem ottende og niende episode af "Riget", så er der ikke meget, som har ændret sig i de hvide korridorer. Stilen er den samme. Vanviddet fortsætter den opadgående kurve, og de gamle skuespillere spøger rundt på hospitalet, mens Rigets fortælling genspejles af nye skuespillere i lignende roller, som en metaforisk genindspilning med en komisk selvbevidsthed.

Et væld af stjerneskuespillere
Heller ikke denne gang er der sparet på rollelisten, hvorpå vi foruden flere af de velkendte ansigter som Ghita Nørby, Henning Jensen, Peter Mygind, Søren Pilmark, Paul Hüttel og Birthe Neumann, finder Lars Mikkelsen i rollen som administrerende overlæge Pontoppidan – Einar Moesgaards (Holger Juul Hansen) konflikt- og menneskesky afløser. Hans svenske modstykke, overlæge Stig Helmer, bliver naturligvis overtaget af sønnen, Helmer Jr., spillet af Mikael Persbrandt. Helmer Jr., som hurtigt af det danske personale bliver omdøbt Halmer (da han jo som Stig Helmers søn ikke er hel-mer, men blot hal-mer), er en anerkendt og ambitiøs neurokirurg, som har taget ansættelse på Riget for at finde ud af, hvad der tog livet af hans far. Bodil Jørgensen overtager Fru Drusses (Kirsten Rolffes) plads i fortællingen i rollen som det åndelige medie Karen Svensson. Nicolas Bros karakter Balder, som bare kaldes Bulder (Jens Okking), bliver Karens smånaive og tro følgesvend. På rollelisten finder vi desuden Tuva Novotny, Nikolaj Lie Kaas, Ida Engvoll og Willem Dafoe.

Dansk jävla
Modsætninger mødes for alvor i "Riget Exodus". Med et stort cast af både danske og svenske skuespillere kridtes banen op mellem den sløsede, drikfældige danske mentalitet og den svenske, politisk korrekte, afsky heraf. Gennem absurditeter og sort humor bliver der gjort tykt grin med både dansk og svensk kultur. Halmers forargelse over Øresundsbroen er lige så stor, som hans kærlighed til svenske brands Tetrapak, Volvo og Ikea. Ved sit første morgenmøde forbløffes Halmer over den manglende etniske mangfoldighed i lægestaben, og han deklarerer desuden, at patienternes køn per dags dato skjules i alle journaler og tiltales med hen. Det fører selvfølgelig til alvorlige fejltagelser på operationsstuen. Til Swedish Anonymous mødes han med ligesindede hospitalsarbejdere og drøfter de horrible forhold, der er på det danske hospital. Han drages og forføres af en smuk svensk læge, der som en anden femme fatale forfølger ham og samtidig sagsøger ham for sexchikane.

Aktuel samtidskritik
Indsmurt i absurd humor retter "Riget Exodus" en tragikomisk samtidskritik af tilstanden i det danske sygehusvæsen. Rigmor, a.k.a. elevatornissen, som nu er rullestolskørende grundet et amputeret ben, får uden videre også amputeret det andet ben. Den ekstremt inkompetente hospitalsdirektør går mere op i, at Skejby nu er blevet kåret til landets bedste hospital, end hvad der foregår på hans eget hospital. I forsøget på at spare, går han rundt og fortynder og konfiskerer patienternes saftevand.

Et overflodshorn af metalag og symbolisme
Mangt og meget af det åbenlyse skøre og absurde, der sker i serien, har en underliggende dobbeltbetydning, som indeholder forklaringsnøgler, religiøse symboler og kritikker af sociale og strukturelle sammenhænge. Tager man blot titlen Riget, som jo i folkemunde er kælenavnet for Rigshospitalet, ligger der samtidig en henvisning til dødsriget, som hospitalet repræsenterer. Både fordi det i den videnskabelige, fysiske verden er samlingssted for lidende og døende personer og i den åndelige og metafysiske verden er arnested for en af de syv porte til døds- og himmeriget.

Også i persongalleriets navne findes der information og humor. Navnet på Ghita Nørbys karakter Rigmor Mortensen, skaber ordspil, der både associeres som Rigets mor og rigor mortis, som er den latinske betegnelse for dødens tredje stadie – dødsstivheden.

Hospitalsdirektøren, portrætteret af Henning Jensen, hedder blot Bob. Heri ligger det humoristiske, at en så højtrangeret figur bare kaldes for Bob. Derudover hentydes der givetvis til den nytestamentlige betegnelse for dæmonernes overherre, Beelzebub. I det fortællingsmæssige perspektiv kan Riget fortolkes som et ondt sted – dødsriget eller helvede – som således styres af Satan. På det samfundskritiske plan, bliver hospitalsdirektørens sammenligning med den onde selv, en skarp kritik af det sundhedsbureaukrati, som han er øverste symbol på.

Det babylonske hovmod
Der er ingen tvivl om, at Riget som serie beskæftiger sig med spændingsfeltet mellem det videnskabelige og det okkulte, hvilket kommer til udtryk stilistisk, genremæssigt og tematisk. Selvom der også henvises til voodooisme og orientalsk religiøs praksis, så er det kristendommen i bred forstand og tillige, med omvendt fortegn, okkultisme og satanisme, der er den store tematiske metaforik. Riget Exodus udspiller sig op til jul og afsluttes juledag, Kristi fødselsdag. Dens grundfortælling er af babylonsk karakter og der kan drages flere paralleller til bibelske fortællinger herunder udvandringen af Egypten og tilintetgørelsen af Sodoma og Gomorra. På dialogsiden finder vi flere parafraser af bibelcitater.

Når von Trier bliver for von Triersk
Ganske vist er serien guf for den filmanalytiske sjæl, men underholdningsværdien er truet. For selvom det er en værdig tredje sæson, så synes Riget Exodus at mangle noget af det hårfine, der fastholdte danskernes interesse tilbage i 90’erne. Der er skruet op på 100% i gakkethed og metaforisme, hvilket afføder en udeblivelse af den indre logik, som er med til at fastholde spændingen for seeren. Meget af fortællingen kommer til at fremstå ulogisk, hvilket bevirker en apatisk følelse, som gør seeren mindre investeret i handlingen og karakterernes ve og vel og deres gøren og laden. Det bliver mindre uhyggeligt og tillige mindre spændingsfuldt. Von Trier synes at have malet sig selv op i et meget tosset hjørne – som allerede begyndte i anden sæson – og det er en skam, for serien er ellers spækket af nostalgi, er kunstnerisk interessant og fyldt med gode skuespilpræstationer.

Riget Exodus kan ses på Viaplay og DRTV.

---