• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Tema

27.11.2020

Retfærdighedens ryttere

Af: Henrik Højlund
Filmen er helt igennem en dyster historie, som serveres med tårnhøj humor. En vanvittig sammenfletning af tragedie og komedie. Og det fungerer, hvis man ellers kan lide den slags.

HISTORIEN OM DEN BLÅ CYKEL 

I Tallinn i Estland står en pige med sin far ved en cykelhandler og snakker om sit julegaveønske – en cykel. Dog ikke den røde, som står hos cykelhandleren, men en blå. Det fikser cykelhandleren sidenhen med en opringning til et par folk i Danmark, som tager afsted med bil og kædesaks og finder en blå pigecykel, som de negler og sender til Tallinn. Og dét bliver så førsteårsagen til en stribe hændelser i den danske hjemegn, som involverer en lang række dødsfald.

Den blå cykel, som stjæles, tilhører en pige, hvis far er soldat i Afghanistan. Faren (Mads Mikkelsen) har lige ringet og sagt, at der går yderligere tre måneder, inden han kommer hjem. Begge dele får pigen og hendes mor til at vælge en dags pause fra arbejde og skole og i stedet tage en tur i byen. Men togturen til byen bliver første trin i tragedien. Toget udsættes for noget, der ligner en terrorhandling, en hel togvogn sprænges i stykker, den vogn som pigen og moren sidder i, samt en mand ved navn Otto (Nikolaj Lie Kaas). Moren dør, og derfra ruller historien videre som et dystert opgør mellem på den ene side pigens far, som vender hjem, og Otto, samt to mere (Nicolas Broe og Lars Brygmann), og på den anden side en rockerbande, som de fire anser for skyldige i togterroren, og som derfor slagtes én for én.

På højde med de bedste
Med andre ord: en helt igennem dyster historie - som imidlertid serveres med tårnhøj humor. En vanvittig sammenfletning af tragedie og komedie. Og det fungerer. Hvis man ellers kan lide den slags. Hvis man f.eks. faldt for Blinkende lygter eller Adams æbler af samme instruktør og manuskriptforfatter. "Retfærdighedens ryttere" er på højde med de allerbedste i den række. Det er længe side, jeg har grinet så meget og vedvarende gennem en film. Og mærkeligt nok formår den samtidig at have en subtil undertone af noget seriøst.

Har alt en mening?
Optakten i Tallinn tegner begyndelsen på en rød tråd gennem filmen – det, der handler om årsag og virkning og mening. Det om alle tings mulige sammenhæng i et uendelig komplekst forløb. Nikolaj Lie Kaas spiller rollen som et dybt nørdet-begavet menneske, der går op i at grave så dybt i kompleksiteten, at man måske ligefrem kan forudsige begivenheder. Han repræsenterer på en måde fornuftens tilgang til tilværelsen, den mulige årsagsforklaring til alt, hvad der sker i hele verden. Kan man forklare alt, kan man måske i en vis forstand også tillægge alt en slags mening. Eller skal man? Skulle man snarere finde meningen et helt andet sted? I troen på Gud f.eks.? Ja, det er minsandten et slags undertema i denne crazy-humoristiske film. Og jeg er tilbøjelig til at tro, at det er det sidste, der får overtaget. Det er muligt, at jeg tager fejl. Andre kan sikkert vælge en anden mulig fortolkning. Men hele den rationelle forklaringstilgang, som længe ser ud til at få overtaget, mister det faktisk til sidst. Og yderligere viser det sig, at selvom forklaringen havde holdt, ville man ikke have været i nærheden af en udredning af alle hændelsernes årsag-virkning-tråde, og endnu mindre i nærheden af noget, der ville give mening.

Troen på Gud
"Det hele giver bare lidt mere mening, når man har nogen, man kan blive sur på," siger datteren af den døde mor på et tidspunkt. Og sigter med de ord til det, faren ellers har afvist helt og aldeles: troen på en Gud, der har styr på det, vi slet ikke kan se nogen som helst mening i. På et tidspunkt toner Jakob Knudsens smukke morgensalme frem: Se, nu stiger solen af havets skød. Den skærer ligesom igennem med en menings-ro i hele dette vanvittige drama. Noget lignende kan man også vælge at få øje på i slutscenerne, som består i juleaften hjemme hos far og datter, og juleaften i Tallinn, hvor en pige får en blå cykel i julegave. Alt sammen i julens ovenlys.

Kunne man lide "Blinkende lygter", skal man for alt i verden unde sig selv en tur i biografen med "Retfærdighedens ryttere"!

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer