• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

20.04.2021

Resurrection

Af: Carsten Riis Jensen
Filmen er et sammenkog af scener fra serien "A. D. The Bible Continues" med fokus på Jesu død og opstandelse og disciplenes oplevelser ved Jesu himmelfart og pinsedag.

Trailer til "Ressurrection".

HARMLØS JESUSFILM 

Løven Aslan, i C. S. Lewis' Narnia-bøger, er et billede på Jesus. I den første bog taler pigen Susan med hr. Bæver om Aslan: "Er han harmløs? Jeg vil blive ret nervøs over at møde en løve."
"Harmløs?", siger hr. Bæver, "Hvem har sagt noget om harmløs? Selvfølgelig er han ikke harmløs. Men han er god. Han er Kongen, skal jeg sige dig."

Aslan, Jesus, er kongen. Og han er ikke harmløs. Men han er god. Det citat tænkte jeg på, mens jeg så filmen "Resurrection", ganske som jeg tænkte på det, da jeg så TV-serien A. D. The Bible Continues, som filmen er et uddrag af. Hvis der er noget, hverken filmen eller den bagvedliggende TV-serie ikke formår, så er det at præsentere et troværdigt billede af Jesus. Da jeg så filmen "Resurrection", slog det mig endnu en gang, hvor harmløs og tam Jesus præsenteres. Det er ikke kongen, løven, Aslan, Guds enbårne søn, verdens frelser, der kommer mig i møde, når jeg ser "Resurrection."

Her kan man roligt sige, at selv om anden sæson af serien The Chosen kun lige er gået i gang, så lykkes den meget bedre med at portrættere Jesus.

Sammenkog af scener fra "A. D."
"Resurrection" er et sammenkog af scener fra de første afsnit af serien "A. D. The Bible Continues". Tilbage i 2013 udkom en stor, ambitiøs bibelserie, The Bible, produceret af ægteparrret Roma Downey og Mark Burnett. I løbet af 10 afsnit fortælles et udvalg af beretninger fra Bibelen, og det gøres med et tydeligvis stort budget og imponerende CGI-effekter. Seriens sidste fire afsnit handler om Jesus, og i 2014 blev mange af optagelserne fra disse afsnit samlet til en spillefilm, med titlen Son of God.

Året efter, i 2015, udkom endnu en Bibel-serie, også produceret af førnævnte ægtepar. Serien byggede på beretningerne fra Apostlenes Gerninger, men hvor jeg var rimeligt imponeret af "The Bible"-serien, så gik det - som man kan læse om i min anmeldelse -  helt galt med "A. D." Den er simpelthen så fyldt med udenomsbibelsk og direkte historisk usande scener, og så er det en tam og meget ufarlig Jesus, der præsenteres.

Nu er der så, ligesom med "Son of God", kommet en spillefilm. Spillefilmen "Resurrection" indeholder mange scener fra de første afsnit af "A. D.", og jeg må sige, at jeg gik til filmen med en vis nervøsitet: Bliver vi skånet for de udenomsbibelske og historisk usande scener?

Ja, det gør vi heldigvis! Filmen begynder med Jesu korsfæstelse og slutter pinsedag, og heldigvis har producenterne valgt at fokusere på den bibelske beretning. Det er jeg meget taknemmelig for. Jeg er også taknemmelig for, at der er filmselskaber, som har penge til at producere overdådige scener, og det er tilfældet her, da Jesus opstår påskedag, og da han farer til himmels. Det har kostet penge og CGI-effekter at lave de scener, og det ser godt ud.

Voksede kirken på grund af Jesu
"idealer"?
Men dér stopper så også min taknemmelighed. For ligesom i "A. D.", og til dels desværre også i "The Bible", er det en ret harmløs Jesus og et lige så harmløst evangelium, vi præsenteres for. Da Roma Downey og Mark Burnett producerede begge serier, lod de sig rådføre af forskellige præster og teologer, og desværre var én af dem Joel Osteen. Ikke fordi jeg vil bruge en masse spalteplads på hans indholdsløse og kætterske forkyndelse, men blot for at sige, at Osteen desværre smitter af på den Jesus og det evangelium, de to serier forkynder: Det er harmløst og ufarligt.

Det er simpelthen sørgeligt. Efter langfredag er det eneste, som disciplene desværre kan blive enige om, at "Jesu idealer lever videre". Hans idealer?! På samme måde, da Jesus er opstået og viser sig for tvivleren Thomas. Vi ved fra Bibelen, hvad Thomas svarer. Men i "Resurrection" (og "A.D.") bliver det blot til: "Min herre!" Ikke noget med "Min Gud!"

Kildemateriale og kunstnerisk frihed
Nu kan det godt være, at jeg er ret kritisk her, men det skyldes to ting: En skuffelse over, at kildematerialet - Bibelen - ikke er fulgt bedre. Der er så utroligt meget stof at hente der. Og så det faktum, at når det ud over kildematerialet også gælder den "kunstneriske frihed", så er der nu en TV-serie, som bliver svær at overgå, og som har en superfin balance imellem friheden og kilden, nemlig serien "The Chosen."

"Resurrection" er enorm flot. Den har en passende længde, på halvanden time, og egner sig derfor til mange undervisningssituationer og filmaftener. Den har de centrale ting med, fra korsfæstelsen til opstandelsen, himmelfarten og pinsen. Men den skuffer fælt, når det gælder billedet af Jesus og præsentationen af evangeliet. Det er harmløst!

Imens vi venter
Så jeg vil sige det sådan: "Resurrection" er udmærket at se, mens vi venter på to andre udgivelser: Mel Gibsons opstandelsesfilm i 2022 - en efterfølger til hans The Passion of the Christ. Og mens vi ligeså venter på 6. og 7. sæson af serien "The Chosen", som kommer til at handle om påskeugen og tiden derefter. Her er der noget at se frem til!

Filmen "Resurrection" kan ses på Discovery Plus.




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer