Rejseholdet - det første mord

Af: Jørgen Hedager Nielsen
Det nyoprettede Politiets Rejsehold skal i 1927 opklare en række pyromanbrande. I det første nedbrændte hus, de undersøger, finder de en myrdet mand, og så er et spændende krimiplot i gang.

 DET DANSKE FBI 

Politiets Rejsehold blev oprettet i 1927 med det formål at opklare en række påsatte brande. Det skete i et samarbejde mellem forsikringsselskaberne, der var sponsorer, og politiet. Konstruktionen gjorde, at det af hensyn til sponsoren var nødvendigt med en positiv presse. Det var derfor en stor dag, da en avis kaldte Rejseholdet for det danske FBI. Lederen af den første gruppe var den senere meget berømte Otto Himmelstrup. Det er alt sammen historisk, og det er også kernen i filmen "Rejseholdet - Det første mord". De øvrige personer og handlingen i filmen er stort set fiktive, men der er gjort store anstrengelser for at det hele skal emme af provinsen på den tid. Det foregår nemlig langt fra København. Helt ovre i Esbjerg. Det lokale politi er håbløst. Det ligger under for snobberi, og det er helt fremmed for moderne metoder som for eksempel fingeraftryk. Tidsbilledet er overbevisende, bortset fra enkelte karikeringer af det provinsielle. Gnidningerne mellem de lokale i Esbjerg og københavnerne falder sjældent ud til fordel for de lokale.

Et godt krimiplot
Rejseholdet blev tilkaldt af Esbjergs borgmester, fordi hans sommerhus blev ramt af en brand. Da de når frem, har det lokale politi allerede pågrebet en skyldig og lukket sagen. Men Rejseholdet laver sin egen undersøgelse og finder en myrdet mand i brandtomten. Derfra udfolder filmens fortælling sig, og det gør den godt. Krimiplottet er fint, og spændingen holdes hele vejen. Rejseholdet får mulighed for at vise deres politifaglige overlegenhed undervejs, men ikke uden at gå forkert nogle gange.

Manuskriptet er i orden. Handlingen er forståelig – dog med enkelte dunkle huller - og dialogen furgerer. Skuespillerne er velvalgte til de karakterer, de skal spille, og de gør det troværdigt. Man kan endda forstå næsten alt, hvad de siger. Fotografen har fået lov til at udfolde sit kunstneriske talent, med drømmeagtige scener og nogle indklippede personportrætter, der måske skal fungere som en form for kapiteloverskrifter. Otto Himmelstrup (Alex Høgh Andersen) slæber rundt på et alvorligt traume fra sin barndom, som dukker op i glimt gennem hele filmen. Det er skildret fint nok, men det virker som noget, der sagtens kunne undværes. Musikken er bombastisk, men den passer fint til den markante fotografering, som fører os gennem den ene intense og dystre scene efter den anden.

Tendenser til karikatur
Esbjerg anno 1927 skildres gennem yderpunkter. På den ene side er der det kirkelige yderpunkt med glimt af et Indre Mission, der svarer til almindelige fordomme, og til den anden side en vild og dekadent abefest med løssluppen seksualitet. I midten er der et aktivt og lukrativt erhvervsliv samlet omkring havnen. Den provinsielle karikatur dukker blandt andet frem ved restaurantbesøgene, hvor hovedretten er fiskesuppe, som kendetegnes ved, at der svømmer et torskehoved rundt på tallerkenen.

Det er ikke en komedie, men der er mange anledninger til at trække på smilebåndet, mest som reaktion på velvalgte rappe replikker, men også torskehovedet udløste latter i biografen. Rejseholdet består i filmen af to dygtige betjente. Chefen Otto Himmelstrup og teknikeren PR (Nicolaj Kopernikus), og så sekretæren Camille (Mathilde Arcel Fock), der ikke er politibetjent, men hun er det nyttige og smarte hoved, der får styr på alle detaljerne – og også lidt mere. Der var naturligvis ingen kvinder med i det rigtige Politiets Rejsehold, men det klæder filmen godt, at hun er med. Og så er der ikke så meget mere at sige om den film. Den lægger op til en efterfølger, og den skal være velkommen. Filmen er inspireret af romanen Den yderste grænse af Jacob Jonia. Han har netop udgivet bind tre i en serie om Rejseholdets første år.

---