Regnen skyller alt bort

Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup
En diskret kidnappet baby fra en kirke, hvor mødre kan aflevere uønskede babyer i en luge, sælges til højstbydende på det sorte marked. Men er moren nu helt sikker på, at hun vil af med barnet?

FORTJENER DU EN BABY?  

Hvad er det for et liv, vi er blevet kastet ind i? Man bliver faktisk lidt rådvild over, hvordan det hele  burde fungere, efter man har set “Regnen skyller alting bort".

I en kirke i Korea er der en luge, hvor forældre kan indlevere børn, som man ikke selv vil have. Det er svært at blive klog på, hvorvidt initiativet med lugen er en god ting, der redder børns liv, eller om det dybest set er dårligt og skaber en alt for nem udvej for uansvarlige mødre.

To mænd har fundet en fidus. De sletter sporene fra videoovervågningen, stjæler børnene og sælger dem på det sorte adoptionsmarked. Motivet er både forretning, men også et godhjertet ønske om at give børnene (og kommende forældre) en lykkeligere fremtid.

39 ud af 40 gange kommer mødrene aldrig tilbage. Men denne ene gang sker det så alligevel. Moren opdager kidnappernes fidus, men da det bliver ord mod ord, og da hun stadig knapt kan tage sig af barnet, ser hun ingen anden udvej end at tage med mændene på en form for roadtrip, som går ud på at sikre en ordentlig familie til barnet. Både politi og bandemedlemmer er i hælene på kidnapperne, men afventer at kunne fange dem på fersk gerning.

Baby McGuffin
Siden Hitchcock har man talt om McGuffins i film. En MacGuffin er en genstand, en enhed eller begivenhed, der er nødvendig for filmens plot og karakterernes motivation, men har mindre betydning eller er irrelevant i sig selv.

Og her er det altså en 4 kilos baby, der får lov at bære handlingen fremad som en meget ambivalent McGuffin, for de fleste mennesker har alligevel et forhold til sådan en lille størrelse, mens nogle par ønsker at få en baby.

Nogle har mistet den baby, de havde, andre er selv blevet efterladt engang. Nogle vil ikke betale helt så meget for babyen, som de havde lovet, og andre ønsker sig brændende deres egen. Filmens problematik bidrager ikke til hurtigt tempo og action, men som seere bliver vi hele tiden klogere, når vi kommer dybere ned i karakterernes baggrund og skiftende motivation i det, de egentlig havde sat sig for. Der er ikke rigtig nogen, der handler rationelt, når det hele styres af sådan en lille størrelse.

Babylotteriet
Den japanske instruktør Koreeda er kendt og elsket for at portrættere familiedynamikker på godt og ondt, og særligt det sammenhold, der kan opstå. Filmen balancerer med spørgsmålet om, hvordan det store babylotteri kan gå op. Hvordan skal det ende med den familieløse baby? Hvem er mest berettiget til at beholde babyen? Dem, der har styr på deres liv? Dem, der har en kernefamilie? Dem, der har vist sig værdige? Dem, der har kærlighed og omsorg at give?

Kidnapperne viser sig hurtigt at være overraskende kompetente forældre, der gerne lærer fra sig, selvom de langt fra selv er Guds bedste børn. Der snakkes om regn, der kan vaske rent og nulstille liv, men som bare har det med aldrig at ophøre. Karaktererne er elskelige og komplekse, men vi ved aldrig helt, om vi kan stole på dem.

Terapi-baby og tilgivelse
Den ene af de to mænd er selv blevet forladt som barn og har deraf et uomgængeligt had til enhver, der måtte gøre noget sådant. Men gennem mødet med barnets mor, må han så småt indse, at selv i en sådan situation kan der være gode grunde. Og altid et genuint ønske hos moren om faktisk at komme tilbage efter barnet på trods af alle mulige gode grunde til det modsatte. Men moren holder fast og siger til ham: "Du behøver ikke tilgive din mor, det er stadig okay at hade hende for, hvad hun gjorde." Hvortil han svarer: "Det ved jeg, jeg vil i stedet tilgive dig." En bemærkning, der ikke er helt efter bogen, men det bliver et smukt øjeblik, hvor manden endelig bliver sat fri fra den bitterhed, der har styret hele hans liv.

Fortællingens forløsning
Filmsproget gør ikke et væsen af sig, og store omvæltninger sker oftest ubemærket. Fortællemæssigt har filmen nogle strukturer, som vi oftest kender dem fra Hollywood, men som blot ikke følges her. Det behøver ikke at være en ulempe, men vi synes pointerne desværre fortaber sig og ender i en slutning, der er uklar og ikke forløser særlig meget fortællingsmæssigt.

På det tematiske plan har filmen nogle interessante emner at byde på, men formen medfører desværre, at følelserne ikke følger med, og derfor ender oplevelsen ikke med det flotte drama, som der var lagt op til.

Filmen er kommet på dvd.

---