Ready Player One

Af: Carsten Riis Jensen
Suveræn filmoplevelse fra Steven Spielberg, hvor han fortæller et fascinerende eventyr og stiller spørgsmålstegn ved konsekvenserne af virtuelle verdener.

POPKULTURENS MESTER

En af de store mestre inden for popkulturel historiefortælling, Steven Spielberg, har gjort det igen. Filmen "Ready Player One" er simpelthen en suverænt underholdende film, hvor man er fanget samtlige 2 timer og 20 minutter.

Spielberg er en mester til at fortælle underholdende eventyr i sine film. Ja, mere end det. Spielberg har med sine film skabt popkultur ("E.T.", "Jurassic Park", "Indiana Jones", "Goonierne", "Poltergeist", mm.)

Søg tilflugt i en virtuel verden
Noget af det, der gør filmen "Ready Player One" til en suveræn oplevelse er netop, at Spielberg har skabt så meget popkultur, at han nu kan begynde at citere sig selv. Det gør han i stor stil i denne film, og han gør det på den måde, så filmen handler om, at meget store dele af verdens befolkning lever deres liv i en Virtual Reality verden.

Den "almindelige" verden er blevet ørkesløs og jammerlig at leve i, så rigtig mange finder tilflugt i at tage VR-brillerne på og tage del i én stor fælles computerskabt VR-verden. Alle kan deltage, og alle kan, hvis de vel at mærke betaler for det, få federe oplevelser og smartere udstyr i VR-verdenen, som i øvrigt hedder Oasis.

Man vælger selv, hvem man vil være i Oasis. Man skaber sin egen virkelighed. Ja, man skaber, ligesom i de spil, vi kender i dag, sin egen karakter/avatar. Og man kan købe sig til og udvikle sine helt egne køretøjer, tøj, huse, osv. Og det er så her, at det vrimler med både alment brede og selvciterende popkultur-referencer, for blandt brugerne finder man folk, der som avatar fx har valgt E.T., Indiana Jones, Batman, Pacman, Transformers, Ninja Turtles, osv., osv. Og blandt fartøjerne er Tusindårsfalken og tidsrejsebilen fra "Tilbage til fremtiden".

LEGO dimensions
Er man selv bidt af popkultur, og især af 80’ernes og 90’ernes, så er det en fest uden lige at se "Ready Player One."

Typisk for Spielberg er der også masser af drama, fx i en flot eksekveret og uhyggelig sekvens, hvor filmens helte pludselig befinder sig i selveste det hotel, hvor Stephen Kings gyserhistorie "Ondskabens hotel" foregår. Det er simpelthen skræmmende godt lavet.

På mange måder minder filmens idé om konsolspillet "LEGO Dimensions", hvor man springer rundt mellem forskellige kendte verdener, og hvor man netop kan være præcis den avatar, man har lyst til – f.eks. Batman i en My Little Pony verden.

Vigtige temaer
Hvad er det så for temaer, der er på spil i "Ready Player One"? Der er rigtig mange og gode temaer på spil – og igen er det typisk for Spielberg:

Den almindelige verden er blevet jammerlig at bo i, og derfor handler filmen om, hvordan spil og Virtual Reality kan blive en virkelighedsflugt, der for mange – som ikke kan styre sig – bliver en bekostelig affære, fordi de lokkes til at købe dyrt udstyr, ekstra features, osv.

I VR-verdenen Oasis kan man være lige præcis den, man gerne vil. Mange møder hinanden i Oasis, uden at kende til hinanden i den virkelige verden. Filmen stiller altså samme spørgsmål omkring identitet og om at passe på, hvem man siger ja til at omgås. Temaer, som vi allerede nu debatterer omkring Facebook, chatrum, osv.

Og så er der, uden at afsløre slutningen, spørgsmålet om, hvem der skal have lov at styre noget så stort og verdensomspændende som Oasis. Hvem har ledelsesevnerne til at styre så stor en virtuel verden?

Det varer ikke mange år, før Oasis kan blive en virkelighed. Indtil da er "Ready Player One" en både vildt underholdende og tankevækkende film, der stiller spørgsmål ved, hvad vi agter at gøre med de muligheder, der er i en sådan virtuel virkelighed.

---