Ratched sæson 1 (serie)

Af: Sprint Aagaard Korsholm
Oversygeplejerske Mildred Ratched er kendt af mange som den personificerede ondskab i romanen og senere filmen Gøgereden. I denne serie får vi hendes forhistorie, der rummer mange bizarre, makabre og voldsomme ting.

TVIVLSOM UDVIKLING I PSYKIATRIEN 

Mildred Ratched (Sarah Paulson) er sygeplejerske og søger ansættelse på et psykiatrisk hospital, ledet af doktor Hanover (Jon Jon Briones). Hendes bevæggrund er, at hun vil hjælpe voldsforbryderen Edmund Tolleson (Finn Wittrock), der under politibevogtning er anbragt på hospitalet til udredning.

Hanover søger penge til udviklingen af sit hospital og sine nye behandlingsmetoder, der inkluderer ”Det hvide snit”, hvor man med et snit i hjernen pacificerer voldelige patienter. Hanover mødes derfor med guvernøren og hans pressesekretær Gwendolyn for at fremme støtten af projektet. Hurtigt får Ratched sig manøvreret frem på en ledende post og indleder også et forhold til Gwendolyn. Hun spiller højt spil – men vil det lykkes hende at redde Edmund fra dødsdommen?

En farce
Mens filmen Gøgereden var et psykologisk mesterværk krydret med humor, er "Ratched" noget ganske andet. "Gøgereden" var dybt uhyggelig, fordi den foregik i et univers, der virkede virkeligt. Både humor og gys var afstemt og raffineret. "Ratched" har ikke sans for den slags. Det er voldsomme effekter og karikaturer, der præger både billede og lyd. Nogle anmeldere oplever den som voldsom pervers og næsten ikke til at holde ud at se. Jeg synes, at den er så langt fra virkeligheden (et indtryk, der bekræftes af den teatralsk-komiske underlægningsmusik), at man som tilskuer kan læne sig tilbage og være på tryg afstand. Men makaber er serien da. Den begynder med Edmunds nedslagtning af nogle præster. Senere byder den på andre voldsomme/ulækre scener, som da Hanover skal demonstrere sin nye behandlingsform, der består i at bore ind i kraniet på patienterne – alternativt stikke gennem øjet med en issyl. De "behandlede" patienter dør af det – men det anfægter tilsyneladende ikke lægen. Nogle anmeldelser beskriver serien som fyldt med sex og tortur – det er efter min mening ikke bare overdrevet, det er vildt overdrevet. Det ligner snarere en gangster-komedie tilsat nogle "psykiatriske" og groteske behandlinger, der mere kalder på et skævt smil end på rædsel. Det samme gælder de lidelser, patienter har. Her møder vi også nogle enorme karikaturer af fx personlighedsspaltning.

Mening i galskaben
Skal man finde anden mening i serien end at koge suppe på en fremragende film, skulle det vel være at fortælle, at et monster som Ratched er blevet til gennem en forfærdelig tragisk barndom og deraf følgende manglende evner til at indgå i almindelige menneskelige relationer på en konstruktiv og omsorgsfuld måde. Serien demonstrerer med voldsom tydelighed, at hun med virkelig stor dygtighed og total mangel på hensyn til andres lidelser er i stand til at forfølge sine mål. Med alle psykologiske og fysiske virkemidler manipulerer hun sig til magt.

Endvidere kan seriens beskrivelse af udviklingen i forholdet mellem Ratched og Edmund vel levere en forklaring på, at hun i "Gøgereden" har den opfattelse, at voldelige personer for enhver (og læs det bogstaveligt) pris skal forhindres i nogensinde at gøre fortræd igen. Men se først og fremmest serien for underholdningsværdien, hvis man da kan lide dens noget bizarre og farceagtige stil. Man kan i hvert fald ikke klage over, at der ikke sker noget, eller at tempoet er langsomt.

Kan ses på Netflix.

---