Raised by Wolves sæson 1 og 2 (serie)

Af: Sprint Aagaard Korsholm
To androider skal genstarte menneskeheden på en lille planet med nogle få menneskebørn. Det bliver en indviklet opgave. Serien indeholder masser af eksistentielle temaer.

EKSISTENTIELLE RELATONER MELLEM ANDROIDER OG MENNESKER 

Jorden er ubeboelig på grund af kampen mellem ateisterne og Mithras-tilbederne. To androider får til opgave at tage til den lille planet Kepler-22b og opdrage menneskebørn til at begynde en ny og ren ateistisk start for menneskeheden. De to androider er Mother (Amanda Collin), der er kvindelig og samtidig en voldsom effektiv dræbermaskine og Father (Abubakar Salim), der er en almindelig (om end sejlivet og stærk) adroide, mandlig og mørk i huden. De to er kodet til at beskytte menneskebørnene i den barske natur på 22b. Opgaven bliver ikke lettere af, at nogle mennesker ankommer til planeten og en Mithras-kult udvikler sig under ledelse af Marcus (Travis Fimmel), der går fra at være ateist og til at tro på guden Sol, som Mithras-kulten centrerer sig om.

En broget virkelighed
Mange flere elementer støder til, så man i løbet af de to sæsoner når at stifte bekendtskab med mange personligheder og indviklede relationer hos mennesker og androider og andre kunstige intelligenser, samt diverse mærkelige væsener og en meget avanceret rumteknik. Lad os i flæng nævne en robotdoktor på et rumskib, en flyvende slange af gigantiske dimensioner og en androide, der føder noget levende, samt et hav af syre, hvor der lever menneskelignende væsner. Det mest interessante er relationerne mellem de forskellige aktører: Androider, der udvikler menneskelignende træk. Mennesker, der må vælge mellem ateisme, Mithras-tro eller noget tredje. Mennesker, der elsker og hader, og har tillid og mistro, håb og modløshed. Venskaber og fjendskaber og ganske almindelig hverdag, hvor man prøver at overleve.

Eksistentielle spørgsmål
Sjældent har en serie taget det eksistentielle ind på så mange områder: Hvad er et menneske – set i lyset af meget menneskelige maskiner (androiderne)?  Hvad er tro – også når mennesker skifter fra tro til ateisme eller omvendt – og dem, der tror, ændrer opfattelse af, hvad de tror på? Om end Mithras-kulten”med Sol som gud, ikke ligner den oprindelige Mithras-kult - kendt i det romerske rige i tiden før kristendommen - er det nemt at genkende de oplevelser, tanker og følelser, som troende og ikke-troende generelt har, også i vores tid. Der gives ingen svar, men der stilles en masse spørgsmål. Netop som man tror, at nu har serien taget parti i spørgsmålet, om der findes noget overnaturligt eller om ateismen er det eneste rigtige, så kommer en ny brik på banen, der antyder det modsatte, og så fortsætter spillet. Mennesker og tro er ikke let at få styr på – ikke engang for specialbyggede androider.

Underholdning i slowmotion
Der er bestemt action i serien, men der er også mange øjeblikke til eftertænksomhed og til at dykke ned i stemninger. Underholdningsværdien føles nok højest hos dem, der kan nyde de mange eksistentielle og relationelle tråde, der vikles ind og ud mellem hinanden – både med humor og med indføling. Dog tilføres serien jævnligt nye aktører, og det gør, at man næppe når at opleve for lang tid i samme spor. Sæson to stopper et sted, hvor det vil være en forbrydelse, hvis ikke der kommer mindst én sæson mere.

Han ses på Max.

---