Ragnarok (serie)

Af: Christoffer Winther West
Adam Price forsøger sig med et godt gammeldags "coming of age"-drama. Nøgleordet er "forsøger". Netflix-serien er ude af trit med unges virkelighed.

KAMPEN MELLEM DET GODE OG DET DÅRLIGE

I Netflixserien "Ragnarok" møder vi hovedpersonen Magne, der sammen med sin mor og bror flytter til byen Edda. Alt er dog ikke, som det bør være, og Magne finder lige så stille ud af, at han er ved at ændre sig. Som seere finder vi hurtigt ud af, at han er reinkarnationen af Thor fra den nordiske mytologi - Magne er sin rolle tro, men ikke helt lige så hurtig. Dommedag står for døren, da jætterne, der ejer den lokale fabrik, sviner naturen og drikkevandet til. Og hvis ikke det var nok, så går de jo også allesammen i gymnasiet og skal kæmpe med sig selv og de sociale forventninger.

Genreforvirring
"Ragnarok" er i udgangspunktet en udmærket serie, men den har dog det store problem, at den vil alt for mange ting. På den ene side ønsker den at være en åndelig arvtager til ungdomsserien Skam, på den anden side ønsker den at være fantasy til drengene, og derudover er det hele selvfølgelig flettet ind i historien om, hvordan store virksomheder udnytter naturen. Sidst men ikke mindst er "Ragnarok" også en Twilight-fortælling om at ville være noget andet, end den man er. Alt i alt er der ikke nogen af delene, der fungerer godt, og kogt sammen i netflix-gryden er det ikke blevet meget bedre. Som fantasyserie er den håbløs, og hele plottet med jættefamilien, der sviner naturen til, er så karikeret, at kun de største Greta Thunberg-fans vil kunne se igennem fingre med det. For slet ikke at tale om, at det er selvmodsigende, at jættefamilien gør et stort nummer ud af at kalde sig de oprindelige naturlige guder - men hvorfor ødelægger man så naturen? For slet ikke at tale om, hvor vanskeligt det er at leve inkognito blandt menneskene, når man sviner deres drikkevand til.

Der, hvor "Ragnarok" fungerer bedst, er som et "coming of age"-drama, men selv her får man ofte oplevelsen af, at det hele er lidt Twilight-kikset - eller måske er det bare et manuskriptproblem? Adam Price er generelt dygtig, men når man er 52 år, kan man nemt komme lidt ud af trit med moderne unge mennesker.

Moral eller ligegyldighed
Overordnet set er "Ragnarok" en serie om kampen mellem det gode, Magne/Thor, og de onde jætter, familien Jutul. Det er klassisk børnefantasy, men groft forsimplet. Der er ikke plads til nuancer i universet, og selv da en af jættebørnene forråder familien, er det ikke et gråt valg - han går fra kærlighed til had på vanvittig kort tid.

"Ragnarok" er som serie dybt moraliserende, men kun i forhold til klimaet. Vi skal selvfølgelig passe på vores jord, men hvor serien forsøger at skildre mange alvorlige teenage-problematikker, bliver det ligesom aldrig rigtig nærværende. Måske fordi Adam Price ikke har nogen holdning til gruppepres, mobning, alkohol og teenagesex, eller også er det slet og ret, fordi serien ikke helt forstår unge mennesker. Hvad der i hvert fald er positivt er, at serien ikke fordømmer de unge mennesker - men hvad nytter det, hvis den ikke skildrer problemerne seriøst?

Man skal vist være stor fan ...
Alt i alt er "Ragnarok" en håbløs serie, og det eneste parameter, den fungerer på, er filmningen. Det er pænt, men stilen er igen tyvstjålet fra Twilight. Jeg vil ikke råde nogen til at se denne serie - men egentlig heller ikke fraråde nogen det. For denne anmelder ryger den under kategorien "spild af tid".

---