Quo Vadis

Af: Peter E. Nissen
En film om kontrasten mellem det åndelige forfald i Rom under kejser Nero og de kristnes svære vilkår i samme kultur.

Filmen "Quo Vadis" (latin = hvor går du hen?) tilhører gruppen af historiske storfilm fra 1950'ernes Hollywood, hvor også film som The Robe, Ben-Hur, De ti Bud og flere andre film gengav store opdigtede dramaer sat ind i bibelsk tid. "Quo Vadis" er bygget over Henryk Sienkiewiczs roman af samme navn. Romanen indbragte forfatteren nobels litteraturpris.

Film og bog foregår i Rom under kejser Nero og Roms brand, og dens store tema er kontrasten mellem det åndelige forfald i Roms overklasse og de kristnes svære vilkår i samme kultur. Som i mange andre storfilm af denne type er der et drama sat ind i en overordnet handling. På det overordnede plan fortæller filmen om, hvordan den selvoptagede Nero ønsker at brænde Rom af for at bygge sig en helt ny hovedstad efter sit eget hoved. Han sætter en brand i gang og giver de kristne skylden for branden. Som konsekvens deraf bliver de kristne forfulgt og må lide martyrdøden. Det mindre drama handler om hærføreren Marcus Vinicius, som forelsker sig i den kristne kvinde Lygia. Hun forlanger af ham, at han skal blive kristen, for at de kan få hinanden, og det giver mange problemer i forholdet mellem dem. Ikke mindst da Lygia også bliver forfulgt for sin tro, tvinges Marcus til at vælge side.

Selvom filmens handling er opdigtet, bygger den på historiske oplysninger. Man kan dog ikke uden videre gå ud fra, at alle detaljer er historisk korrekt gengivet. Det bør man være bevidst om, men ikke slå sig på. Filmens store tema er de negative konsekvenser af moralsk forfald, begær og stolthed. Over for det står positive dyder som kristen kærlighed, ydmyghed og trofasthed. Kejser Nero bliver i filmens begyndelsesscene kaldt Antikrist. Dermed gøres filmens synsvinkel klar, og budskabet bliver uafhængig af tid og rum. Kristne må til enhver tid kæmpe for deres værdier. Der vil nemlig altid være antikristelige kræfter, som vil bekæmpe og nedbryde dem. Dermed bliver filmen også aktuel for vores tid ,som den var det i 1951. Filmen har en klar kristelig og trosstyrkende profil, og den fokuserer på en ofte glemt dimension af kristenlivet.  Det er en film, som egner sig til, at forældre kan se den sammen med deres ældre børn. Det kan dog blive en udfordring at holde børnene fanget i længden.

Selvom filmen er over 50 år gammel lider den ikke i samme grad under det som visse andre i samme genre. Filmen er lang, og det - efter vore dages målestok - langsomme tempo gør det værre, men det kompenseres der langt på vej for af de fantastisk flotte scener, som stadig er imponerende. Der er virkelig kræset for detaljerne, og i denne film har man tid til at nyde dem. Så gør det, når handlingens lave hastighed begynder at irritere, men sørg for at have en god kopi af filmen. Warner Brothers har udgivet en flot restaureret pragtudgave. Skuespillerne er gode og ser godt ud. Peter Ustinov gør det mesterligt som Nero, og i valget af de øvrige hovedpersoner har man tydeligvis også haft syn for de smukke detaljer.

Filmen er et mesterværk og bør betragtes som en klassiker. Men de lidt gamle filmiske teknikker får den til at blegne en smule. Men det er småting. "Quo Vadis" står som en af de mest vellykkede af tidens historiske storfilm, og vil man gerne introducere unge mennesker til denne genre, er denne film et af de bedste valg.

---