Public Enemies

Af: Carsten Riis Jensen
Spændende gangsterdrama fra 1930'erne om bankrøveren John Dillingers liv og død.

Der er mange spændende historier at fortælle om gangstervældet i USA, særligt perioden 1920 til 1940. Store navne som Al Capone, Bonnie og Clyde, Baby Face Nelson og John Dillinger levede dengang. De førstnævnte er der lavet en række film om allerede, og nu er turen kommet til John Dillinger.

Det er instruktøren Michael Mann, der har instrueret filmen. Han står også bag store titler som Hancock, The Kingdom og "Heat". Der er masser af action i de 2½ time, filmen varer, men den er primært bygget op som en thriller med en spændende handling og skarpt tegnede personligheder.

John Dillinger døde allerede som 31-årig i 1934. Inden da havde han gennemført en lang række bankrøverier, og mange i den amerikanske befolkning dyrkede ham som en moderne Robin Hood. Han var ansvarlig for adskillige politibetjentes død. Han undslap et fængsel to gange, og folk kaldte ham "Jackrabbit", bl.a. på grund af hans kropsbevægelser og den måde, han hoppede over skranken i banken, når han indledte et røveri.

Instruktøren Michael Mann har med "Public Enemies" først og fremmest lavet et spændende karakterstudie over en kendt og berygtet mand. Kameraet er altid helt oppe i ansigtet på skuespillerne, og særligt på Johnny Depp, som spiller hovedrollen. Som nævnt er der også masser af action og skyderier, men det er karakterstudiet og den interessante historie, der er vigtigst i filmen.

Som sådan minder den rigtig meget om en anden, nyere og rigtig god gangsterfilm, Ridley Scott's American Gangster fra 2007. Her er det også karaktererne, detaljerne og personernes udvikling, der er vigtigst.

En ting, jeg lagde mærke til, var kameraføringen. Dels er der rigtig mange close-up's af skuespillernes ansigter, men Mann har også valgt at lave filmen delvis "håndholdt", dvs. kameraet ryster en del og følger nærmest personernes bevægelser. Det skal man unægtelig lige vænne sig til. Samtidig bærer filmen præg af meget rene billeder, en skarp reallyd og ikke meget musik.

Filmen bæres først og fremmest af de to hovedpersoner Johnny Depp som John Dillinger Christian Bale som politimanden, der jagter ham. De to spiller rigtig godt, også i de få scener, hvor de står ansigt til ansigt. Netop i disse scener mindes man de nye Batman-film, hvor Christian Bale som Batman og Heath Ledger som Jokeren prøver hinanden af med ord og grimasser.

Der er meget kattens-leg-efter-musen i filmen. Det er en del af filmens spænding. Og så er der en særlig suveræn scene, hvor den frække, nysgerrige, måske psykopatiske John Dillinger simpelthen vader direkte ind på kontoret, på politistationen, hvor hans sag efterforskes. Ingen opdager ham, ingen lægger mærke til, at det er ham, der går rundt derinde. Det er en suveræn scene.

Filmen er af samme klasse og karakter som "American Gangster", og kan man lide thrillere med spredt action, så er den absolut anbefalelsesværdig.

---