Prinsen af Egypten

Af: Peter E. Nissen
En flot tegnefilm om Moses, som dog ikke er helt troværdig mod den bibelske beretning.

STOR LEDER I EN STOR HISTORIE
En af Disneys hårdeste konkurrenter Dreamworks har lavet en tegnefilm over Bibelens Moses med vægt på hans tid i Egypten. Hvad filmmæssig kvalitet angår, ligger filmen på højde med Disney, og der er god musik og flotte scener som baggrund. Den danske udgave slipper også godt fra sin præstation. Selvom det tydeligt skinner igennem, at der er lagt et moderne filter ned over filmen, ændrer det ikke ved oplevelsen af at få fortalt den gamle historie på en respektfuld og spændende måde.

Filmen skildrer historien fra 2. Mosebog om hebræeren Moses, som vokser op ved det egyptiske hof, men som af Gud bliver kaldet til at føre Israels folk ud af landet. I begyndelsen af filmen fremgår det, at man har ønsket at være tro mod Bibelens historie og vil gengive beretningens "værdier og integritet". I overensstemmelse med filmens titel er det dog tydeligt, at det primære fokus ikke er som i Bibelens beretning, hvor historien udlægges som Guds frelse og indgreb, men nærmere på Moses' dannelse til den store leder. Gad vide om instruktøren her har fundet inspiration i Cecil de Milles gamle storfilm De ti Bud, for ligheden på dette område er slående. 

Moses er ikke en svag nedbrudt leder som går til Farao, men han forbliver den selvbevidste hofmand hele filmen igennem. På et tidspunkt siger han til sin kone Sippora: "Se på din familie. De er fri, de har en fremtid og håb og drømme, og udsigten til et liv i værdighed. Det er det, jeg ønsker for mit folk. Det er derfor, jeg må udføre den opgave, som Gud har givet mig." På Faraos spørgsmål om hvorfor plagerne sker, svarer Moses: "Fordi intet rige skal bygges på slavers arbejde." Det er jo sådan set ikke helt forkert i lyset af Bibelens historie, men det er heller ikke helt rigtigt, og det lyder nærmere som citater af en amerikansk præsident end af den gammeltestamentlige Moses. Slutcitatet banker det ind i vore hoveder med stor musik og store billeder: "Se nu dit folk, Moses – det er fri."  Den korte slutscene, hvor Moses går med de to tavler fra Sinai Bjerg, har kun som funktion at understrege Moses' lederskab. 

Moderne temaer som identitetssøgning, forholdet mellem far og søn, og forholdet mellem brødre/venner fylder meget.

Moses kæmper med sin barndomsidentitet som egyptisk leder over for sin bevidsthed om at være kaldet til at være hebræernes leder. Konflikten mellem Gud og Farao bliver i filmen nærmere en konflikt mellem Moses og Farao, fordi deres fælles barndomsminder bliver en væsentlig del af det. Faraos forhærdelse fremstilles som havende sin årsag i forsøget på at leve op til faderens forventninger. Hertil kommer et herlighedsteologisk budskab med betoningen af trospræstationer som afgørende, hvilket får det til at skurre fælt i evangelisk-lutherske ører. 

For mig at se er filmens primære budskab et udtryk for en klassisk amerikansk ideologi: troen på det amerikanske frihedsbegreb, samt troen på det enkelte menneskes evne til at gøre sig selv til noget stort – det er blot et spørgsmål om at tro på sig selv. Jeg er ikke enig i, at filmens budskab gengiver den bibelske beretnings værdier og integritet troværdigt, og jeg tvivler stærkt på, at en sådan udlægning kan retfærdiggøres ud fra den originale beretnings forløb. 

På trods af forbeholdene kan filmen godt bruges som formidling af bibelhistorie til børn og unge. Det er jo fristende, fordi den er godt lavet. Men både for den bibelske beretnings og seernes skyld bør man bruge tid på at gøre opmærksom på filmens alternative fortolkning af 2. Mosebog.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---