Philadelphia

Af: Jørgen Hedager Nielsen
En succesfuld advokat får aids og bliver fyret. Det er uretfærdigt, og han begynder at kæmpe imod sin tidligere arbejdsgiver hjulpet af en modstræbende kollega.

PLADS TIL DEM, DER ER ANDERLEDES END OS

På grund af et usystematisk forsøg på at se alle film med Denzel Washington, kom jeg til "Philadelphia", som snart fylder 25 år. Sin alder taget i betragtning er den forbavsende vedkommende. Den har stadig noget at sige om det ødelæggende ved fordomme.

Fordomme om aids og homoseksualitet
Tom Hanks spiller Andrew Beckett, der lever sammen med sin partner Miguel Alvarez (Antonio Banderas). Beckett er en fremadstormende ung advokat, der bliver fyret, da hans chefer får mistanke om, at han har fået aids. Dengang var det ensbetydende med, at han også var homoseksuel. Denzel Washington spiller advokaten Joe Miller, der lever af at føre erstatningssager. Han er en lykkelig nybagt far. Og han er fyldt af de fordomme om homoseksuelle, som prægede det meste af samfundet. Modstræbende ender Joe Miller med at påtage sig Becketts sag, da han sagsøger sit gamle firma for uretmæssig fyring. I filmen følger vi retssagen med relevante flashback til de situationer, der dukker frem i vidneforklaringerne.

Der er en vis spænding om udfaldet, men den udnyttes ikke som motor i fortællingen. Ret beset er retssagen underlig. Jeg kan ikke påstå, at jeg forstår det amerikanske retssystem, men selve retssagen her tror jeg alligevel ikke kunne forekomme på den måde. Dertil er der for mange afstikkere til noget, der ikke har med søgsmålet at gøre. Det hele er konstrueret med henblik på at afsløre fordomme hos mange og nedbrydning af fordomme hos nogle få. Og ud fra den præmis fungerer det godt. Filmens anliggende er mere at vise det urimelige i fordommene og mindre at forsvare homoseksualiteten i sig selv. Og de to hovedroller spilles fremragende af Tom Hanks og Denzel Washington. Naturligvis, fristes jeg til at sige.

Til selvransagelse
Set fra min kristne synsvinkel er det en god film til selvransagelse. Når man mener, at homoseksuelt samliv er forkert, følger der let fordomme og forestillinger med, som betyder, at det er svært at møde et homoseksuelt menneske naturligt og med respekt. Filmen afslører effektivt sådanne falske forestillinger. Heldigvis er filmen dejlig fri for den forherligelse af homoseksuel kærlighed, der nogle gange bruges som et argument for, at alle ordentlige mennesker da må give deres bifald til homoseksuelt samliv.

Retfærdighed og åndsfrihed
Et par store generelle temaer tages også op. Det ene er kravet om retfærdighed. Ingen skal lide, fordi de hører til et udskældt mindretal. Hvis der sker en uretmæssig fyring, skal dem med magten ikke slippe godt fra det. En retsstat skal forsvare de svageste, og de skal have en ordentlig behandling, også selv om det betyder, at en advokat bliver hånet på gaden.

Et andet generelt tema er åndsfrihed. I de næsten 25 år, der er gået, siden filmen blev til, er fordommene omkring homoseksuelle næsten vendt på hovedet. I dag er det os, der ikke går ind for homoseksuelt samliv, der rammes af fordomme. Vi kaldes homofober, som om vi er bærere af en psykisk lidelse. Vi nærmer os måske det tidspunkt, hvor det bliver strafbart for os at sige vores mening højt. Så vil det være fint at se "Philadelphia" igen. Vi trænger hele tiden til at blive mindet om, at man skal gå efter bolden og ikke efter manden. Philadelphia er navnet på den by, hvor filmen foregår, men det kan også oversættes med broderkærlighed forstået som næstekærlighed.

---