• MARGRETE DEN FØRSTE nu på MAX udover Disney+, filmstriben.dk, dvd og blu.ray

  • PAST LIVES nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • SPEAK NO EVIL (2024) i biografen

  • CHILDREN OF MEN nu på VIaplay ud over dvd

  • WONDER nu på Viaplay

  • DOWNTON ABBEY: EN NY ÆRA nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • THABO OG MYSTERIET OM NÆSEHORNET nu på dvd og filmstriben.dk

Tema

16.03.2012

På vej

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Luna og Amar er sekulære muslimer i Bosnien. Men en troende muslim skaffer Amar job, hvor han skal bo i deres kollektiv. Det får betydning for Amars tro.

Vi er i Bosnien-Hercegovinas hovedstad Sarajevo. Det er nogle år siden, der var krig, og hovedpersonerne har ligesom mange andre i landet, mistet nogle familiemedlemmer i krigen. Det sætter sine præg.

Stewardessen Luna og Amar, der arbejder i lufthavnens kontroltårn, er meget forelskede, lever livet og er kun muslimer af navn. Amar er blevet afhængig af alkohol og bliver afsløret, så han bliver fyret fra sit job. Oveni vil det heller ikke lykkes for Luna og Amar at få børn. De prøver at holde humøret oppe sammen med et vennepar. Pludselig støder Amar ind i en tidligere soldaterkammerat, Bahrija, der nu er troende muslim. Bahrija skaffer Amar arbejde, der dog kræver, at han skal bo i et kollektiv med troende muslimer. Luna er skeptisk. Efter nogen tid, besøger hun kollektivet for at se Amar. Hun mærker, at han er ved at ændre holdning - og han er befriet fra sin alkoholisme. Da han kommer hjem igen, betyder troen noget for ham i hverdagen. Det har Luna svært ved at forstå. "Jeg vil bare være et bedre menneske," siger Amar. Fx er det synd at have sex før ægteskab, det er synd at drikke og at ryge.

Luna gør virkelig et forsøg på at forstå Amars nye tro, og Amar prøver at komme Luna i møde - til en vis grænse. For hans nyvundne tro sætter grænser, han ikke vil gå på kompromis med.

Desværre vises der først i filmen en temmelig udiskret og højlydt samlejescene - og senere endnu en. Ærgerligt, for det havde været let at vise deres kærlighed og seksuelle hengivenhed uden disse næsten pornografiske indslag. Handlingen fortælles tydeligt, men ikke anmassende. Det er et stille, eftertænksomt drama. Skuespilpræstationerne - især Lunas - er gode.

Skribenten af bagsideteksten på dvd'en kalder det en opsang til fundamentalisme i bred forstand. Men vi synes, den muslimske tro er sympatisk skildret. Når troen kommer på tværs i et parforhold, kan det være svært at trække på samme hammel. Sådan kan det også være for et sekulariseret dansk par, hvor den ene kommer til tro på Jesus. Amars vej ind i troen sætter ham ikke kun på kollisionskurs med Luna, men også med deres venner og familie, der nok nærmest er kultur-muslimer.

Historien fortælles med charme og indlevelse, og dilemmaet trækkes op, så det virker vedkommende. Dilemmaet handler ikke om fanatisme, men om spændingen mellem en verdslig og en religiøs levemåde og virkelighedsopfattelse.  Vi fornemmer Lunas og Amars desperation ved ikke at kunne nå hinanden og føler med dem. På den måde bliver det en vedkommende film.




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1026
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer