Oz - The Great Powerful

Af: Peter E. Nissen
En dannelseshistorie om den selvoptagede Oscar Diggs, der havner i landet Oz. Et eventyr som spiller på den gamle klassiker "Troldmanden fra Oz".

Denne farvestrålende Disney-produktion spiller meget på sin noget ældre søster Troldmanden fra Oz. I denne film slynges cirkuskunstneren Oscar Diggs via en tornado til landet Oz. Her møder de tre hekse, som hersker over landets befolkning, som er gidsler i kampen mellem de gode og onde hekse. Diggs bliver betragtet som en ventet messias, der skal befri befolkningen fra den onde heks' magt, og på sin rejse møder han forskellige personer, som støtter ham. Der er flere træk i historien, som minder om Shrek-filmene, og der indgår humor, som også leder tankerne i den retning.

Kender man den gamle Oz-historie, er der mange genkendelige træk både i scener og handling. Men animationerne er naturligvis blevet meget bedre, og der er flotte scener at se frem til. Historien er for så vidt udmærket, men har man den gamle film i frisk erindring, kan man godt blive lidt irriteret over den megen genbrug. På den anden side er den måske et godt alternativ til en nyindspilning af den gamle klassiker. Handlingen kan betragtes som en forhistorie til "Troldmanden fra Oz". Det er et eventyr i børnehøjde, og derfor fungerer filmen fint som familiefilm. Men som censuren antyder, kan den godt være for voldsom for de mindste, og den har heller ikke danske stemmer.

Filmen er en dannelseshistorie, som viser, hvordan den selvoptagede Oscar Diggs gennem sine udfordringer med befolkningen går igennem et udviklingsforløb til det bedre. I den sidste del af filmen bliver kampen mellem heksene intens, og der er flere temaer som er værd at vende med børnene.

En af heksene bliver forvandlet fra god til ond ved at spise en bid af et æble. Det handler om, at hun i sin skuffelse bliver befriet fra at føle smerte – og det ændrer hendes karakter til det onde. Denne parallel til syndefaldsberetningen er god at tale om, og der kan trækkes spor til dagligdagens skuffelser og hvad vi gør med dem.

Den gode heks Glinda har en længere samtale med Oscar Diggs om, hvordan han kan hjælpe befolkningen på trods af hans manglende tro på sig selv. Den endelige kamp bliver en kamp mellem illusioner og realitet både på det ydre og indre plan. Det kommer til at handle om at se virkelighedens muligheder og droppe falske selvbilleder. Først da Diggs erkender sandheden om sig selv og sine begrænsede evner, kan han blive til hjælp for andre. Her kan trækkes nogle fine psykologiske spor til en samtale om et sundt selvværd og selvbillede.

Man kan efter smag og behag perspektivere til det kristne verdensbillede. Som i så mange andre amerikanske tegnefilm generer filmens stærke sekulære humanistiske budskab mig lidt – det kommer til at handle for meget om at finde sandheden i sig selv. Men filmens gode kvaliteter overskygger dog denne tendens, så det skal ikke holde nogen tilbage fra at se den eller vise den for andre.

---