Out of Furnace

Af: Michael Agerbo Mørch
Christian Bale stråler i en politisk thriller om broderkærlighed, afmagt og trangen til retfærdighed. En film, der fascinerer med rå mandskraft og eftertænksomme spørgsmål.

Det er måske ved at glide ud af hukommelsen hos de fleste, men da Barack Obama for første gang kandiderede til præsidenttitlen i USA, var landet faktisk i dyb krise. Obama slog sig jo som bekendt op under sloganet "Yes We Can". Pointen var, at USA under Obamas vinger skulle løfte sig ud af krisen og igen blive en velstående nation. Det er ikke denne anmeldelses opgave og vurdere, om han er lykkedes med den mission, men det er et vigtigt baggrundstæppe for filmen. Den udspiller sig nemlig i det nordøstlige USA, i byen Braddock, der er kendt for sin stålindustri. Som følge af finanskrise og globalisering er store dele af industrien blevet outsourcet til Østen, hvorfor mange går ledige uden mulighed for at få jobs. Det er i denne afmagtssituation, thrilleren har sin kontekst.

Christian Bale spiller storebroren Russell Baze, der arbejder som svejser på stålværket. Hans lillebror Rodney, spillet af Casey Affleck, er traumatiseret efter hjemvendelse fra Irakkrigen, men han forsøger at finde fodfæste igen. Det lykkes dog ikke særlig godt for Rodney, der begynder at låne penge af den lokale mafia, og som konsekvens er han nødt til at deltage i illegale nævekampe, for at betale sin gæld af. Det er dog også i disse kampe, Rodney får afløb for sine traumatiserede følelser. Derfor er han splittet i sit forhold til kampene. Russell afslører Rodneys dobbeltliv, og han lover at opgive det, efter at han har kæmpet en sidste kamp i en skummel lade i ødemarken. Problemet er bare, at kampene i den lade styres af den lokale guerillakonge, Harlan DeGroat (Woody Harrelson), som man absolut ikke skal spøge med.

Selvtægtens faldgruber
Filmens etiske side er kompliceret. Russell bliver på et tidspunkt stillet over for et kompliceret valg: Vil han blive på lovens side i eftersøgningen af et mord, eller skal han selv tage sagen i egen hånd, da politiet er overbeskæftiget og desuden er bange for DeGroats håndlangere? Og hvad nu, hvis hans eget engagement i sagen vil udsætte Rodney for fare? I den daglige jura er vi jo ikke i tvivl - selvfølgelig må den samfundsmæssige justits stå for strafudmålingen, ellers ville samfundet kollapse. Men det bliver mere gråtonet, når uretfærdigheden sniger sig ind i familielivet. Når mor, far eller søskende udsættes for uretfærdigheder, og vi er de eneste, som kan og vil handle.

Faldgruben er, at et gudløst livssyn kan skabe depraverede handlinger. En kristen kan finde hvile i, at hævnen tilhører Gud, også selvom man har lyst til andet. Og man kan finde hvile i, at hvis retfærdigheden kan ske fyldest her på jorden, så må det være en sag for øvrigheden (domstole, politi ol.), som Gud selv har forordnet det. Det kan lyde naivt, men er samtidig nødvendigt. Enhver må nemlig være lige for loven, ellers skaber vi enten diktatur eller anarki. Ingen af delene er ønskelige. Uanset hvor meget vi ellers kan føle os tvunget til at handle.

Russells karakter er et udtryk for, at det håb, Obama forsøgte at etablere i 2008, ikke nåede ud til menigmand. På den måde er "Out of the Furnace" både en mørk thriller og en krads politisk kommentar. Det storslåede ved den er så, at den forløser begge dele på fornem vis, uden at lade den ene vinkel overtrumfe den anden. Det politiske er ikke et fernis, der er lagt over fortællingen, og den tager ikke form som partiprogram. Den lader historien udvikle sig i grænselandet, netop der hvor almindelige mennesker lever deres liv. Det gør karaktererne identificerbare, også selvom de skildrede miljøer er voldsomme og fremmede.

Alt i alt er "Out of the Furnace" en rigtig god film. En film, der både fascinerer med rå mandskraft og eftertænksomme spørgsmål.

---