Oslo

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
I 1993 vil et norsk ægtepar prøve uofficielt at bane vej for en fredsaftale mellem israelere og palæstinensere ved at bringe repræsentanter for de to parter sammen. Det bliver til Oslo-aftalerne.

LUKKET INDE MED FJENDEN 

Det norske ægtepar Mona Juul (Ruth Wilson) og Terje Larsen (Andrew Scott) har inviteret gæster, og nu venter de spændt på, hvordan deres arrangement vil spænde af. Deres gæster er nemlig uofficielle repræsentanter for Israel og for palæstinenserne. Arrangementet skal afholdes på et tidspunkt, hvor det er forbudt for israelere at tage kontakt til folk fra PLO. Året er 1993, og USA er i gang med endnu et forsøg på at få de to stridende parter til at mødes. Men forsøget hæmmes af, at ingen af de to sider vi mødes med modparten, for det vil være en anerkendelse af dem.

Uformelle forhandlinger
Mona og Terje havde i flere år på hver sin måde professionelt været optaget af konflikten. Mona som udsending fra det norske udenrigsministerium. Hun var medarbejder i et FN-projekt i Gaza. Og Terje som leder af tænketanken FAFO under den norske fagbevægelse. Han var i Mellemøsten for at kortlægge palæstinensernes levevilkår. De havde begge gode kontakter både til israelske autoriteter og til det palæstinensiske PLO. Disse kontakter brugte de til at arrangere et uformelt møde i Oslo, hvor repræsentanter fra begge sider af konflikten kunne mødes og arbejde på et princippapir om vejen til fred mellem israelere og palæstinensere udenfor offentlighedens projektørlys. Det blev til flere samtaler og til et forløb, der strakte sig over mere end et halvt år. Samtalerne måtte holdes hemmelige, for især israelerne ville ikke kunne tåle det, hvis det kom frem, at der var direkte samtaler mellem de to parter.

Filmen bygger på historiske personer og en historisk indsats, som blev foretaget af modige mænd og en kvinde. Oslo-aftalen fik stor betydning for fredsprocessen mellem israelere og palæstinensere. Alene dét gør, at en filmatisering af begivenhederne må have interesse. Men "Oslo" er også seværdig på grund af sine filmiske kvaliteter. Vi har givet den fem stjerner ud fra den forudsætning, at vi finder filmens tema interessant. Også fordi det er lykkedes at give et afbalanceret billede af konflikten. Har man ingen interesse i Mellemøstens lange og tunge konflikt, vil fem stjerner nok være i overkanten.

Bølgerne går højt
Filmen bygger på et tre timer langt skuespil. Flere anmeldere har anklaget den for at være filmet teater, og det er det også langt hen ad vejen. Det handler om samtaler, som fandt sted i to bestemte rum, og der er ikke så meget andet end samtalerne, så scenen skifter kun lidt. Men til trods for de stramme rammer, som er en del af hele plottet, har filmfolkene formået at skabe både spænding og humor, så man er godt underholdt. Det skyldes ikke mindst en flot indsats fra skuespillerne.

Mona og Terjes ide er, at når man lukker de to parter ind i det samme rum uden en mellemmand, så bliver de nødt til at tale til hinanden og at lytte til hinanden. Først når konfliktens parter lytter til hinanden, kan de begynde at tale om en fælles vej ud af konflikten. Og banen bliver virkelig kridtet op. "Mit land ser jer som terrorister og mordere," siger en af jøderne. "Mit land ser jer som primitive besættere, der har stjålet vore hjem og myrdet vore børn," siger en af palæstinenserne. Bølgerne går virkelig højt. I pauserne bliver forhandlerne kræset for med god mad og rigeligt vin. De underholder hinanden med morsomme fortællinger og vitser og lærer at respektere hinanden som mennesker.

Mona og Terje
Sideløbende med forhandlingerne følger vi ægteparret Mona og Terje. Gennem mange flashbacks - eller måske mareridt - oplever vi sammen med Mona en situation fra Gaza med farligt skyderi. Midt i kaos står to helt unge mænd pludselig overfor hinanden. Den ene i uniform og den anden i cowboybukser. De er begge skrækslagne over det, de er en part af. Vi får en fornemmelse af, at hendes engagement i fredsforhandlingerne er et forsøg på at komme overens med det forfærdelige, hun har oplevet. Forholdet mellem de to ægtefæller bliver testet. De er i udgangspunktet enige om, at de kun skal skabe rammerne for forhandlingerne. De skal ikke blande sig. Men det er ikke altid lige let, og det skaber flere gange spændinger mellem dem, når især Terje har lyst til at komme med gode råd til de stridende parter i det tilstødende rum.

Kan ses på Max.

---